Thailand, Hua Hin 2008

Vinterferien dette år blev tilbragt i Thailand i byen Hua Hin. Byen er beliggende 230 km syd for Bangkok.
Igen er feriens udsendte, Jesper & Simon på oplevelse ud i østens mysterier.
Efter en direkte 11 timers flyvning med SAS, som desværre ikke kan anbefales grundet dårlig service, uvenlig betjening og ultra dårlige sæder, ankom vi til Bangkok. Sprang ind i en shuttle og kørte de sidste 2 ½ time i bil til hotellet.

Klimaet på de kanter – meget varmt. 35 gr i skyggen i januar. Få dage var det overskyet, jeg tør næsten ikke sige det, men det var helt dejligt med overskyet himmel!

Nærmeste større by, Hua Hin 10 km fra hotellet. Meget snavset, støjende og grim by. De handlende solgte alverdens krims-krams af plastik. Mange af bix’ene var blot halve skure med noget plastikovertræk, eller en knallert med lad hvor varene lå.Landet er billigt og der kan med fordel bl.a. købes elektronik, mad, drikke og tøj.

Hotellet
Hotellet, fem-stjernet super-duper etiblisament med alt i luxus. En kæmpe svimmingpool som i hele sin længde var ca 200m lang x 2. Det blev til en ordentlig svømmetur.
Se mappe ‘Hotellet’ første billed som giver en oversigt over længden af hotellet som er lig med bassinets størrelse.
Her fandtes ingen plastik-sol stole. Alle møbler i fineste teaktræ, meget lækkert!
Folk tilbragte tiden med at læse romaner, sove og bade – det var næsten som at være på kurophold.
Rigtige mange værelser havde ‘egen’ udgang direkte til poolen.

Desværre kunne Thai’erne ikke tale eller forstå engelsk så tingene blev lidt besværliggjort. Til gengæld er de uhyre høflige grænsende til det belastende. Man hilser og hilser på den samme person selvom man møder ham 10 gange på en dag. Man kan ikke nøjes med et anerkendende nik men må stoppe op og udføre hilseceromani hver gang.
Som vesterlænding synes jeg ikke specielt meget om den totale underdanighed Thai’erne udviste. Service er en go’ ting men det kan også blive for meget af det gode!

Jesper fik sig et par nye sandaler og derfor smed jeg hans gamle, meget udslidte sandaler ud i papirkurven som ville blive tømt næste dag.
Uheldigvis gnavede de nye og Jesper ville ha’ de gamle tilbage men de var nu allerede blevet kasseret.
Nå, men selvom de ikke taler engelsk væbnede jeg mig med stor tålmod og gik ned til Frontdesk. Fik fat i en dame som selvf. ikke forstod en dyt. Jeg pegede ned på mine egne sandaler og tegne en papirkurv og gjorde tegn til at roomservice havde smidt dem ud.
Langt om længe forstod hun sagens pinagtige sammenhængen og lovede at gi besked såfremt sandalerne blev fundet.
Knapt et døgn efter ringede telefonen på værelset og hun fik fremstammet at ‘The goverment has taken the shoes’!!
Jaså….. at tænke sig en regering der går rundt og tar folks sandaler 🙂

Efter nogle dages afslapning ved poolen fik vi tilmeldt os flere guidede tur som indeholdt følg.:

The Royal Cave
Sejllads til Det Flydende Markede,
Broen over River Kwai
Elefantridning
Junglevandring
Tempelbesøg,
Rama IV’s sommerpalads Mareukatayawan

The Royal Cave
I nærheden og i umiddelbart tæt på neggangen til grotten færdes en del aber som vist ikke altid var helt fredelige men ku’ finde på at angribe turister. Vi slap uden overfald men de så da ikke så vilde ud!
Grotten fyldt med buddha’er i alle størrelser.
I billede nr 2 ses et elefanthovede hugget ud i stenene. Ligeledes billede nr 5 viser burmesesiske fanger som er blevet tilfangetaget af Thai’erne. De to lande har vist nok bekriget hinanden over tid.
Se mappen The Royal Cave

Det flydende markede
Sejlladsen foregik i lange tynde både henad kanaler som i antal på 200 var et vivar af krydsende kanaler. Jo tættere man kom midten jo større trafik af krydsende både. Tilsyneladende kom bådene fuldstændig på kryds og tværs af hinanden så det var svært at se hvordan de ku’ manøvrere rundt.
Langs kanterne af kanalerne var opstillet boder hvor lokale handelsfolk solgte deres varer. Hvordan kunderne i bådene så fik handlet fandt jeg aldrig ud af. Ofte blev der holdt en kjole eller anden genstand op men om man så sjussede sig frem til om den ku’ passe, vides ikke, men festligt var det da.
Mange af varene var de rene plastik-krims-krams, men man kunne købe alt fra guldsmykker til tørrede insekter.
Se mappen ‘Flydende Markede’

Broen over River Kwai
Et historisk mindemærke som har kostet tusindvis af krigsfanger livet under 2. verdenskrig. Japanerne havde besat Thailand og brugte krigsfanger til at bygge den fantastiske jernbane.
Efterflg. blev jernbanen dog bombet af briterne, men genopført over floden Kwai.

Der er anlagt en stor kirkegård i nærheden af broen med gravsteder for de faldende og dem der omkom under arbejdet med at bygge broen over River Kwai. På de tre sidste billeder i mappen ‘Broen over Kwai’ ses bla. en af gravstene for en af de to danskere der omkom.
Vi kørte med det gamle tog som det var dengang. Ingen polstrede sæder og anden komfort, men hårde træbænke og et hul i gulvet gjorde det for toilettet.
Se mappen ‘Broen over Kwai’

På elefantryg
Til et af højdepunket hørte elefantridningen.
Jeg skal lige hilse og sige at der er langt op til en sådan elefant. Først entrere en trappe op til en afsats hvorefter man kunne hoppe over på Jumbo.
Vi sad på en ikke særlig sidde-sikker bænk i glat plastik iført vore shorts, men til gengæld var der dog en snor som omhyggelig blev monteret som en slags sikkerheds-anordning. Meget betryggende, tænkte jeg!
Jumbo gik dog ikke mange skridt før han stod bom-stille. Pludselig rystede han fra snabel til hale – vi troede måske at han lavede sjov, men det kære kræ sku’ såmænd bare tisse. Det gjorde han i litervis 😉
Nå, nu gik det over stok og sten – ja, og derfor måtte vi jo kæmpe for at holde os på bænken for når Jumbo gik nedad så var vi altså i fare for at glide helt af. Jumbo gik flere gange ud i et stort vandhul og vi tænkte bare han nu ikke ville fylde snablen og trutte indholdet ud over os, men han var selvf. en go’ Jumbo 🙂
Mens vi red rundt, op og ned af stejle skrænter blev Jumbo pludslig meget sulten så han stak kursen direkte ind i en tjørnebusk. Jumbos hud ku’ jo sagtens tåle det, men Jesper og jeg sad altså med vores bare ben!
Nå, men efter sulten var stoppet og vi igen var ude på åbent terræn steg vores fører af og jeg gik nærmest i lidt panik over at blive overladt på Jumbos ryg, men føreren tilbød da nonchalant at en af os da kunne kravle ned fra bænken og hen på nakken og så styre Jumbo.
Behøver jeg at sige, at vi pænt takkede nej til tilbuddet?
Se mappe ‘Paa elefantryg’

Regnskov
Efter endt sejllads kørte vi så til regnskoven hvor Pala-u vandfaldet i 14 steps kunne bestiges.
Jeg havde forestillet mig at der var meget fugtigt i en sådan regnskov men overraskende nok var temp. faktisk ret behagelig. Terrænet var naturligvis meget kuperet og lianerne hang i stænger. En meget speciel oplevelse at starte ved foden hvor en masse fuglelyde eksploderede og til man kom dybere ind i skoven hvor stilheden bredte sig.
Vi nåede dog kun til step 4 i vandfaldene men mine ben var da fuldstændig syret til så jeg havde heller ikke af den grund kunne fortsætte.
Det er jo ingen hemmelighed at jeg ikke ser særlig godt og dermed er noget usikker på fødderne, men vores chaffør var meget hjælpsom og styrede mig fint igennem de værste forhindringer.
Se mappen ‘Regnskoven’

Klippede træer
Thai’erne har åbenbart en lidt mærkelig sans for at klippe alle træer i dyre-faconer. Træerne taler for sig selv 🙂
Se mappen Klippede traer

Kong Mogkuts sommerresidens
Thailand har i flere hundrede år haft monarki. Man er meget glad for sine konger som på de kanter hedder Rama’er. Den nulevende Rama er den 9. i rækken og meget populær. Overalt på veje og gadehjørner hænger kongens portræt i kæmpe størrelser.
Rama’erne har altid haft stor indflydelse på den førte politik, men især Rama IV (1851-1868) kan fremhæves som særlig interesseret i moderne ledelsesform. Han var den første konge der lærte sig engelsk og kooresponderede med fl. verdensledere, bl.a. den britiske dronning Victoria, Paven og den mexikanske præsident.
Han interesserede sig bl.a. for astronomi og økonomi.
Rama VI havde sit sommepalads i Mareukatayawan, ud til kysten iml. byerne Cha-am og Hua Hin.
Et kæmpe-palads udført i teaktræ men stående på mere end 1000 bærende søjler. Selve bygningen består for det meste af gulv og tage og er derfor meget luftig i konstruktionen.
Et fantastik syn!
Se mappen Kong Mongkuts sommerresidens

Tempel i Phetchaburi
Dernæst videre til et tempel i Phetchaburi – meget anderledes end vores kirker. Den offielle religion er Buddisme som angiveligt bygger på freds- og ‘det gode i mennesket’-religion, men som for en vesterlænding som mig, og i øvrigt ateist, ser det ud som om der ageres efter tilfældighedernes spil.
Der var både ‘lykkehjul’, pengeboxe, mad og pinderystere og handel med varer blandet i et stort sammensurium.
Man kunne købe et hylster med pinde og derefter sætte sig på gulvet og ryste hylsteret så et af pindene faldt ud. For enden af pinden var der en lap med et tegn. Dette tegn kunne man finde i et skuffedarium som man så åbnede. Her ville tegnet så vise sig at være et enten lykke-tegn eller det modsatte. Var det et dårligt tegn kunne man lade det ligge hos Budha, men var det et godt Tegn, så tog man det med sig!
En mærkelig verden.
Se mappen Tempel Phetchaburi

Flora
Thailand er landet hvor Orkiderer gror og der er mange af dem. Jeg viser et udsnit af de forskellige blomster vi så.
Se mappen Flora

God mad
Ja, velbekomme!
Vi så flere gange disse snack-vogne med ristede insekter. De er sikkert lige så lækre som vores pølser som sælges fra pølsevogne.
Se mappen ‘God mad’

Skilte
Jeg blev helt vild med deres skilte og især de krøllede bogstaver. En hel side med skilte blev det til 🙂
Se mappen ‘Skilte’

Rejsedagbogen afsluttes d. 2.feb. 2008

Fakta:
Indbyggertal i Hua Hin:
Fastboende: ca 42.000 i turistsæsonen ca. 50.000

Tidsforskel:
Dansk tid + 6 timer (vinter). + 5 timer (sommer)

Religion:
Buddisme

Valuta:
Thailanske Bath (THB)
100 Bath svarer til 15 kr

Klima
Vinter 33-35 gr
Sommer 45-50 gr. Regntid i juni, juli og august