USA 2006

På tværs af USA.

Endnu engang er destinationen USA som jeg aldrig bliver træt af.
Dette års tur skal bringe feriens udsendte, Jesper og Simon, fra San Diego tværs over kontinentet til Chicago.

San Diego
Efter 16 år lykkedes det at få familien gensamlet og det var herligt igen at kunne hilse på faster, fætter og hans familie og udveksle gamle minder.
Se mappen ‘San Diego’

Las Vegas
Efter nogle dage i byen fløj vi til Las Vegas for 5 dage. Igen, som sidste gang var der hot hot. Boede igen på hotel Luxor hvor alt lignede sig selv.
Der bliver bygget meget på selve Striben så nye kæmpe hoteller skyder op som paddehatter.

Flagstaff
Fra Las Vegas fløj vi til Phenix i Arizona – en lille soveby med en
eenmands-betjent lufthavn. Vores bagage fra flyet blev sendt på et
bagagebånd ind i bygningen men forsvandt lige så hurtigt igen og var på vej til næste flyafgang. Fik dog stoppet forehavenet og reddet bagagen.
Hjemmefra havde vi tjekket med biludlejning men det viste sig at der var problemer med at betale for den af os der havde kørekort havde ikke betalingskortet. Det havde vi aldrig været ude for før men hver del-stat har jo sine love og regler. Heldigvis fik vi klaret os ud af problemerne så bil og betaling blev klaret og vi kunne køre afsted.

I Flagstaff, som er en lille indianerby, sker der ikke så meget men der er bestemt ting der skal opleves, bl.a. et kæmpe meteor-nedslag midt ude i no-where.
Hullet ER kæmpestort og et af de bedst dokumenteret i verden.
Det er 1½ km bredt i længden og der kan ligge 20 fodboldbaner i hullet.
Et museum og turistbix er tilknyttet stedet og det var spændende at kigge på. Bix’en var virkelig velassorteret og befriende tom for plastik-dimser som man ellers ser så mange steder.
Se mappen ‘Flagstaff’

Sedona
Vi er nu under 4-hjul og kører mod Sedona, et fantastisk rødt
klippe-landskab. Træerne med deres saftige grønne farver spejler sig op ad store røde klipper og bjergene er allestedes nærværende.
Mange af disse røde klipper ses i amerikanske spille-og westernfilm.
Se mappen ‘Sedona’

Indianerland
Nu er vi ude i det indianerland som man så ofte har set i westernfilms.
Hundredevis af km pløjer vi igennem denne prærie. Den karrige jord
prydes af nogle små forkrøblede buske. En enkelt tipi blev det dog til
omend den nok ikke blev brugt til beboelse 🙂
Se mappen ‘Indianerland’

Grand Canyon
Jeg har for en del år siden været i Grand Canyon men dog aldrig fløjet i helikopter over området. Det var en fantastisk oplevelse som næsten ikke kan beskrives med ord. Det skal opleves!
Der er mange forskellige firma’er der har helikoptertjenester, men deres kvalitet svinger også med priserne.
I ‘vores’ var der plads til 5 personer hvoraf Jesper og jeg sad på forsædet.
Helikopteren var stort set lavet i glas hele vejen rundt så alle havde
mulighed for at se.
Først fløj vi over et stort område med skove hvoraf flere træer var brændt af lynnedslag. Er træ blev ramt af et lyn netop som vi fløj forbi.
Da vi nærmede os kanten af Grand Canyon sagde piloten af vi skulle
fokusere nedad på træerne og i næste øjeblik hang vi ud over ‘ingenting’.
Ligesom at køre opad i rutsjebane og derefter stejlt nedad.
Her kunne piloten la’ maskinen hænge stille og tæt på de forskellige
formationer som vekslede i en kæmpe farvepalette. Dybt nede i kløften løber floden Colorado-River, en af de længste floder i verden.
Der lever stadig indianerstammer nede i kløfterne. Jeg ved dog ikke
hvordan de opretholder livet under så vanskelige forhold.
Se mappen ‘Grand Canyon’

Colorado
Bjergstaten Colorado er meget grøn og frodig. Store temperaturforskelle kan mærkes men luften er ren og behagelig.
Se mappen ‘Colorado’

Black Canyon
Et lige så spektakulært område som Grand Canyon. Dybe slukter og høje bjergskråninger. I bil med speciel-bremser kørte vi nedad mod dalene i 16% fald. Det var godt at Jesper skulle køre for jeg synes det var lidt for meget fald så jeg sad med lukkede øjne i de værste hårnålesving.
Der var en fantastisk stilhed i bunden og meget frodigt.
Undervejs kørte vi igennem Nebraska, Iowa med byen Omaha og havnede i Illinois med hovedstaden Chicago.
Se mappen ‘Black Canyon’

Chicago

Her ender den store tur over kontinentet. Byen som er kendt som
gangster-by nr 1.
Byen har mange seværdigheder men vi havde kun 2 dage
tilbage og derfor nåede vi desværre ikke at se så meget.
I city er der et kæmpe springvand, Millenium som skyder helt vildt.
Se mappen ‘ Chicago’

Turen mod Danmark indledtes fra O’Hara lufthavnen som er en af de
største lufthavne i verden. En lang og meget oplevelsesfuldt ferie er slut, men USA kalder igen, er jeg sikker på 🙂

Byer som vi har passeret eller boet i:

San Diego, Ca
Temecula, Ca
Las Vegas, Nv
Phoenix, Az
Flagstaff, AZ
Sedona, AZ
Tuba City, AZ
Cow Springs, AZ
KaYenta, AZ
Montrose, Co
Denver, Co
Cortez, Co
Ogallala, NB
Kearney, NB
Omaha, NB
Des Moines, IO
Chicago, Ill
Davenport, IO

Rejsedagbogen afsluttes 31.7. 2006