Endnu et år med destination USA/Østkyst

Dette år og denne tur er mest af alt en storbyferie kombineret med bilkørsel igennem syd-staterne til Florida og en badeferie til slut.

New York
Vel ankommet til New York hvor vi tilbragte de første 6 dage. Jeg har aldrig været i NY før, kun i transit. Det er så ikke helt korrekt – jeg har været en kort tur i byen men det er mange år siden.
Jeg havde forestillet mig byen ganske mørk, ucharmerende, stinkende, sådan rigtig storby-agtig.
Men hold da op, hvor jeg blev hevet ud af den vildfarelse!
Jeg må dog have set meget hjemmevant ud da jeg entrede amerikansk jord for jeg blev mødt med et ‘Welcome home Sir’ 🙂

Byen fremstår stik modsat, meget charmerende, lys og åben med masser af sollys, grønne parker og oaser. Skyskraberne er meget forskellige fra hinanden, nogen buede, andre firkantede, og atter andre med altaner, men hele tiden forskellige og i oftest bygget i lyse materialer.
Vi boede på Manhatten få minutters gang fra alt det kendte, Central Park, Grand Station, Times Sq, Union Sq, Chrysler-bygningen, Empire St, Ground Zero, Brooklyn osv…..
Vi prøvede det hele…..

Ground Zero
Det er svært at fremhæve nogle ting fremfor andre, men stærkest står dog oplevelsen af at være ved Ground Zero, hvor World Trade Center med sine to bygninger havde stået som vartegn over byen. Nu et gevaldigt hul i jorden men med livlig byggeaktivitet døgnet rundt.
Pladsen kommer til at hedde ‘Freedom Tower’.
Vi mødte tilfældigt en amerikaner som fortalte hendes egen personlige beretning om dagen da terroren ramte byen. Hun arbejdede for staten i en nabobygning og havde således udsigt fra første parket da WTC faldt sammen. Hun fortalte om hvordan byen blev fuldstændig stille og indhyldet i aske, beton og sorte skyer.
Det havde gjort et traumatisk indtryk, og hun havde ikke siden det skete for syv år siden, været i nærheden af stedet.

Et andet stærkt indtryk var at sejle tæt forbi Ellis Island og Island of Liberty hvor Frihedsgudinden står. Denne kæmpe statue som igen åbnes for offentligheden næste år.
Mine forældre, som indvandrede til USA for mange år siden, skulle igennem ‘sorteringsanlægget’ på Ellis Island, min faster, fars søster blev amerikansk gift efter 2. verdenskrig, skulle også godkendes som indvandrer, og nu kom jeg så og så det hele fra første parket. Ikke at jeg skulle indvandre, men at være der hvor andre slægtninge før mig, har været, fik oplevelsen til at føles, at ringen blev sluttet.

I fotoserien ses også et billede fra den kendte Max Brenner som har flere chokolade-barer og en dag var vi på besøg og fik en lækker gør-det-selv chokolade. Man blander selv chokoladen, stærk eller sød i varm mælk som holdes varm af et fyrfadslys.

En dansk kunstner, Olafur Eliasson, født 1967 i København har i øvrigt vundet en konkurence om vand-skulpturer under byens broer på Hudson og East River. Her er opført store vandfald og det særlige ved kunsten er, at der arbejdes meget i miljø, natur og kunst.

”I udviklingen af ”The New York City Waterfalls” har jeg forsøgt at arbejde med nutidens komplekse opfattelse af det offentlige rum. Vandfaldene vil give folk mulighed for at genoverveje deres forhold til de spektakulære omgivelser, og jeg håber at vække oplevelser, der er individuelle, men som også lægger op til kollektiv fornemmelse.”

”The New York City Waterfalls” vil være synlige fra land og fra både, og fordi de står tæt på hinanden i East River, vil man kunne se dem på samme tid fra flere forskellige punkter på Manhattan, Brooklyn og Governors Island. Vil man hellere i nærkontakt med værkerne, bliver der arrangeret bådture til vandfaldene. Men herligheden er ikke kun for synets skyld. Det såkaldte The Economic Development Corporation (EDC) forventer, at projektet, der er kommet i stand gennem private donationer til New Yorks Public Art Fund, vil bidrage med 55 mio. dollars til byen økonomi.

Et besøg i Empire State Building er også et hit. Vi så udsigten efter mørkets frembrud og det var et aldeles storslående syn. Bygningen stod færdig i 1930 og er 381 m højt.

Et besøg foran FN-bygningen var lidt af en skuffelse. Flag og anden udsmykningen var taget ned, måske fordi det var weekend? Jeg havde forestillet mig at bygningen var velbesøgt, men der stod kun tre forkølede japanere foruden Jesper og mig. Det kendte citat fra Isaiah som lyder:
”They shall beat their swords into plowshares and their spears into pruning hooks. Nations shall not lift up swords against nation, neither shall they learn war any more”.
Se mappen ‘New York’ – billeder af Jesper og jeg og det kendte citat.

Vi så New Yorks skyline fra søsiden. Et imponerende skue. Det der slår een er, at bygningerne fremstår så forskellige og aldrig bliver trættende for øjet der skal se dem.
Amerikanerne har været vældige fremsynede for de begyndte allerede sidst i 19′ tyverne på at bygge i højden.
Personligt forstår jeg ikke den modstand der er i Danmark mod at bygge i højden. De der er imod skyskrabere kan ikke have meget realistisk viden at sammenligne med når man så skråsikkert er imod. Men klart, hvis man smækker ET højt hus op, som fx Ferring-huset på Amager, som står mutters alene, ser det jo aldeles tåbeligt ud. Men danskere er jo heller ikke just kendt for visionalisme – vi er og bliver en gammeldaws bondekultur som helst selv skal opfinde hjulet hver gang noget nyt skal introduceres.
Se mappen: ‘New York’

Grand Central

Grand Central togstationen er som navnet antyder grande. I mange niveau’er breder sporene sig og togene kører med få minutters intervaller.
Utroligt at det kan lade sig gøre i en by med 8-9 mill mennesker, at få flyttet horder af mennesker fra A til B. Hele togsystemet kører bare 24 timer i døgnet, men i Danmark kører det ad H til!
Se mappen ‘Subway’

Central Park
Central Park, anlagt 1844, er med sine mange muligheder, grønne plæner, søer og muligheder for underholdning, og atter andre steder, hvor roen dyrkes få gader væk fra den pulserende by. Det er også i parken at man ser hundeluftere der er på job, ikke med een hund men med mange der er bundet sammen. I Parken ses også Cleoprates ‘The Needle’ – en kæmpestor obelisk foræret af egypterne i 1881 til New Yorks borgere. Egypterne fortrød imidlertid deres gave og har siden forsøgt at få den tilbage.
Se mappen ‘Central Park’

Kennedy Space Center
I lejet bil, nå ja, en 7-pers. minibus, kørte vi små 1800 km sydpå gennem staterne New Jersey, Pennsylvania, Delaware, Maryland, Virginia, North Carolina, South Carolina, Georgia på østkysten til Cape Canaveral i Florida hvor vi opholdt os i to dage på Kennedy Space Center. Her tilbragte vi 17 timer på disse to dage. Hvis man er teknisk interesseret er der masser at kigge på og deltage i.
Vi var på en guidet ‘Close-up’ bustur hvor vi bl.a. kom helt tæt på rumfærgens affyringsramper, tæt på de faciliteter hvor færge, løfteraketter, og den store tank bliver samlet og gjort klar til affyring oma. I øvrigt tror de fleste fejlagtigt at rumfærgen hedder en Shuttle men dens rigtige navn er Orbiter.
Var også oppe i en rumfærge-simulator der skal give en en illussion om hvad der sker under en affyring. Meget spændende! Den prøvede jeg to gange 🙂
Amerikanerne er jo go’e til spektaktulære set-ups så man får en uforglemmelig oplevelse og følelse af storhed, at denne nation kan præstere det den kan, uanset om man er enige i deres politik eller ej, må man lade amerikanere, at de er visionelle, handlekraftige og viljestærke.

Vi var også til et foredrag med en rigtig astronaut,Jon A. McBride, f.1943, der havde haft 4 missions i rummet. Efterfølg. var der mulighed for at stille spørgsmål til ham.
Der var et eller andet cool ved at være sammen med en af de 12 mennesker der har været på månen. Og til et andet foredrag hvor man fik noget at vide om vedr. forskellige forestående projekter i rummet. Det var oplysninger som offentligheden ikke altid får noget at vide om.
Her fik man i øvrigt også at vide at der nu kun er 10 opsendelser af rumfærgen tilbage før det er helt slut. Så vidt jeg forstod det overgår alt vedrørerende rummet til russerne som tager over og skal vist have det overordnede ansvar.
Foruden alt dette var der masser af udstillinger, IMax-film, og anden lærerig underholdning.

Space Centeret er bl.a. kendt for sin store bestand af alligatorer. Der er ca. 5-6000 i området. Vi fik en underfundig fortælling om at alligatorene var klatrede over hegnene, som af sikkerhedsmæssige årsager er omkring hele området, men at de kære kræ var blevet overvåget af kammeraer, netop som de kravlede over hegnet. Da man ikke kan have de små kære gående rundt og bide i raketterne og i folks fødder, måtte man sætte buer på hegnene og på denne måde adskille rum og natur, sikkert til stor fortrydelse for de kære kræ.
Vi så en af disse der lå ude i vandet og slikkede sig om munden – måske den kunne få fat i en enkelt (dumdristig turist)!?
Det meste af Florida og i særdeleshed Cape Canaveral er et stort sumpområde som byder på et rigt og varieret natur. Selve Space Center er anlagt i et naturreservat og personellet passer overordentlig godt på naturplejen.

Facts:
The Crawler-transporter, det køretøj der fragter Rumfærgen, løfteraketter og extern tank fra den bygning hvor de samles og til affyringsrampen, Launch,
vejer: 2.7 ton
Vejen fra samlingsbygningen til Launch er: 5.6 km
The Crawler kører 1.6 km/Timen
Tid for transporten: 4 timer.

Landingsbane er verdens længste: 4.5 km

Se mappen ‘Space Center’

Vestkysten af Florida
Efter disse travle dage kørte vi til vestkysten af Florida hvor vi havde 6 dages badeferie i Sarosota.
Denne by besøgte vi også for 3 år siden men den var bestemt gensynet værd. Vestkysten er ikke overrendt som østkysten. Der er mere mondænt og der er fred og ro. Vi kørte bl.a. til Tampa for Jesper ville gerne se Salvordor Dali museum.
Se mappen ‘Salvordor Dali’

Ellers kørte vi bare småture i området. Nød varmen, vandet og havet. Temperaturen ned gennem sydstaterne lå tæt på de 40 gr men i Florida lå den oftest på ca 32-34 gr. Det føles også varmt fordi luftfugtigheden jo er termmelig høj.
Vi er meget begejstret for vestkysten af Florida og har talt om at holde vinterbadeferie dér, hvis det er muligt. Vi fløj hjem via Atlanta til København.
Se mappen ‘Sarasota’

Rejsedagbogen afsluttes d. 2.august 2008