USA / Cruise 2009

Dette års sommertogt er gået til USA/Florida kombineret med et krydstogt i Caribien.
Da Jesper og undertegnede ikke har prøvet et krydstogt før var en 7-dages sejlads til at tage og føle på.
Vi ankom til Titusville, en lille by nord for Cape Canaveral. Her tilbragte vi 6 hyggelige dage. Der er meget rumfarts historie knyttet til byen, så er man lidt interesseret i bla. fly, teknik og historie er byen værd at gæste. Der er selvf. også mange andre ting at se på og ikke mindst spise. Vi spiste ofte på ‘Sonny’s Restauranter’ hvor man kan få møre grillede Spareribs.
En Mac Donald fik dog også æren af vores besøg men ikke på den almindelige kedelige måde. Næh, vi foretrak at GÅ igennem Mac-Drive. Det var nu ikke helt let for maskinen der registrerer ens tilstedeværelse, reagerede ikke på gående gæster,, så efter noget venten på en bilist, var vi heldige, at der kom en som vi så ku’ spadsere ind foran. Fik afgivet ordre og vadede videre til næste box hvor vi fik maden. Damen som betjente ordren gloede naturligvis på sådanne åndsvage gående mennesker som os, og spurgte: What happend to the car hvortil Jesper svarede; Oh, it broke down. Damen lænede sig ud af vinduet og kiggede vantro ud i luften og så på os. Gentog spørgsmålet og gloede igen ud af vinduet. Tilsidst skraldgrinede hun og pegede hiksene ud i luften efter den mangl. bil og på os. Hun fik vist en go’ historie når hun fortæller den videre! Vi gjorde dog opmærksom på at den der sad i bilen og ventede på at give bestilling var en ny kunde og ikke os.
Hvorfor vi gik igennem Mac Drive i stedet for at køre, var, at Mac D. var vores nabo til motellet med kun en lille græsplæne imellem så vi synes at det var spild af resurser at starte bilen op og køre rundt om græsplænen for derefter at holde i kø for at få mad 😉

Vi besøgte et lille rumfartsmuseum med mange personlige effekter fra astronauter igennem tiden. Det var her at vi hørte at der dagen efter skulle være launch af rumfærgen fra Cape Canavaral.
Sådan en raket afskydning ser man måske kun een gang i sit liv så vi fik bestilt VIP-billetter til sceneriet.
Vi blev hentet i bus og kørt ud til Kennedy Space Center, men inden vi nåede så langt blev vi desværre orienteret om at launch af Endeavor var blevet udsat på grund af lynnedslag i noget teknisk grej i nærheden.
Det var saftsusme ærgeligt – så tæt på og så var det os der blev brændt af i stedet. Med de billetter vi ellers havde købt kunne vi ha’ siddet på 10 km’s afstand og mærket rumlen i jorden fra brændstoftankene og mærket varmen når raketten lettede. Vi havde direkte udsigt til rampen så vi var temmelige skuffede.
Dagen efter ville der være en ny mulighed for opsendelse men vi kunne under ingen omstændigheder få en fornyet chance, for da sku’ vi borde cruise-skibet og starte vores cruise. Det skal tilføjes at rumfærgen heller ikke blev sendt afsted dagen efter men først 4 dage senere.

Se mappen Titusville

En af dagene var udflugtsmålet en sejltur med Airboat ude i sumpene hvor vi så ‘diller’ og andre farlige dyr.
Fantastisk at sejle med Airboat. Den har en gigantisk mølle bagerst og så flyver den over alt hvad der måtte lægge under den.
Efter turen i sumpene var der mulighed for at holde ‘Hollywood’ en stor ‘dille-unge’ i hænderne.
Wauw… en oplevelse! Det kære dyr var blød i huden som en barnenumse og meget stærk. Han havde et skælmsk blik i øjnene og var bare nuttet. Han havde dog fået bundet gabet sammen med snor så jeg ikke ku’ se hans tænder.

Se mappen ‘Sumpen’

Skibet:

Freedom of the seas fra Royal Carabien…..
Et kæmpe skib med plads til 3.700 passagerer og over 1300 besætningmedlemmer.
Et skib der indeholder alt og tilbyder alt i underholdning.
For bare at nævne nogle få ting: Pools for både voksne og børn, klatrevæg, basketball, minigolf, motionscenter, isbane, skøjteløb, FlowRider, cinders-løbebane, whirlpools, Full-size Everlast boxing ring, Casino Royale, Kunstudstilling, kunstauktioner, bibliotek og mange mange flere….
Foruden restauranter, barer og forretninger.
Maden var et helt kapitel for sig, og der var alt man kunne tænke sig.

Skibet, pengeløst så man ikke skulle rode rundt med kontanter, men ku’ få det købte skrevet på kahytkortet.
Alt mad, soft-drikkevarer og alle underholdningstilbud inclu. var med i prisen.
Vores kahyt på øverste, 10. dæk med balkon var virkelig lækker. At sidde midt på havet i 28 gr. varme var fantastisk. Skibets øverste dæk, dæk 15 var forbeholdt soldæk og spisesteder og pools m.v.

Sejlrute:

Cape Canavaral – Coco Cay, Bahamas, St. Thomas og St Martin.

Vi lagde ud fra Cape Canaval og sejlede til næste dags morgen hvor vi nåede Selskabets egen ø, Coco Cay. Skibet lagde til ude på havet og passagerer fik mulighed for at stige af og blive fraget i små både ind til øen. Her kunne man bade, snorkle og slappe af – ren idyl 🙂
Sidst på eftermiddagen skulle man være ombord igen og fortsætte sejlladsen til næste ø.

Næste stop, St. Thomas, en gammel dansk besiddelse med masser af historie og danske gadenavne. Det gamle danske Fort Christian var dog under renovering, som et skilt forkyndte, så ville denne renovering være færdig i sommeren 2006! Nåja,… meget kan jo gå galt i sådan en udregning 😉
Det er en underdrivelse at sige, at det var meget varmt, men vi gik dog rundt og så på seværdighederne, bla. de 99 trin som vi dog ikke besteg i fuldt antal.
Øen fremstår som meget frodig og venlig med glade mennesker omgivet af klare stærke pastelfarver.
Vi kørte op i en gondol og nød udsigten udover havet, havnen og naturen.

Se mappen St. Thomas

Næste stop øen St. Martin som er hollandsk-fransk ejet. Personligt synes jeg at der var kedeligt på øen. Den var ikke særlig frodig men fremstod fattigt og tilbagestående ifht St. Thomas.
Vi havde købt billetter til en udflugt på nogle køretøjer, nærmere bestemt nogle off-roader på 4-hjul. Efter beskrivelsen skulle kørslen foregå stille og roligt og ikke i trafik. Virkelighden var dog noget anderledes.
Der blev kørt i en række på en ca 15 køretøjer, og der blev kørt stærkt og noget af tiden i trafik, ellers på områder med store huller fyldt med store og små sten.
Jesper var styrmand og jeg forsøgte at få styr på mine gennemrystede lunger og nyrer. Der var et enkelt stop undervejs og målet var en strand hvor man fik noget tid til at bade. Derefter tilbage til udgangspunktet.
Det var ikke særlig sjovt så jeg var glad for at ku’ stige af og mærke jorden under fødderne igen.

Se mappen St. Martin

Vel ombord på skibet ventede nu et par dages sejlads inden vi igen steg af skibet i Port Canavaral. Fik slappet af og gjorde status. 7 dages sejlads er faktisk for lidt for der går noget tid inden man finder rytmen ombord.
At få tømt skibet for små 4000 mennesker kræver en effektiv logistik. De første passagerer forlod skibet kl 6.30 og senest kl 10 var alle af borde. Kl 13 samme dag kom de nye passagerer på skibet så i mellemtiden forestår et større rengøringsarbejde og få skibet køreklar igen.

Se mappen Cruise

Cocoa Beach:

De sidste dage blev henslængt nydt i denne lille by, Cocoa Beach. Vi fik handlet ind af forskellige ting som man ikke kan få hjemme i Danmark, og endnu en tur i sumpene, hvor vi igen så masser af ‘diller’, store edderkopper, skorpioner og slanger.
I denne sump sejlede vi ikke med Airboat men i en lille pram og under os vrimlede det med sultne ‘diller’.
Der var ca 200 diller i området, og som vi fik at vide, så havde hver og en ders egen personlighed.
Vi blev introduceret til dillerne og de andre dyr ved at dyrepasserne viste os dem og at vi fik lov at holde dem, dog ikke skorpionen. Jeg troede aldrig jeg skulle holde en slange eller en grum sorthåret 8-benet edderkop. Jesper fik mig overtalt og det var meget grænseoverskridende.

Edderkoppen har sit skelet udenpå så hvis man taber den så går den i stykker. Jeg havde ventet at den var tung, men jeg kunne overhovedet ikke mærke dens vægt.
Nogen ‘kop-elsker’ bliver jeg dog aldrig!

Der var også en udstilling af de første indianere der befolkede Florida. Man så hvordan deres boplads var indrettet, og hvordan de tilrettede værktøj. Meget spændende men svært at forholde sig til de mange facts der bliver givet.

Se mappen ‘Sumpen’

Efter en god ferietur på 18 dage fløj vi fra Atlanta til CPH og herfra sluttes logbogen.