Blog Image

Bloggen

Rejsebeskrivelser

Her kan du læse om ferie beskrivelser og meget andet.
Du er velkommen til at komme med kommentarer ;-)

USA Kyst til Kyst 2019

Rejsebeskrivelser Posted on Sun, July 07, 2019 15:03:15

USA Kyst til Kyst 2019

Dette års sommertogt med Jesper og undertegn. gik fra kyst til kyst.
D. 4.6. satte vi os tilrette med kurs først mod Gatwick i UK for senere at entre i Norwegian Dreamliner med direkte forbindelse til San Fransisco.
Efter 11 timers flyv og udlevering af bagage fandt vi frem til BART, modsvarende vores metro og kørte mod Powel St., godt ca 30 min. kørsel.

Stod af i et menneskemylder som der jo altid er i storbyerne, fandt vores hotel, Beresford nær Times Square.
Hotellet, tja, hvad skal jeg skrive…. et lidt specielt hotel på flere måder, eller måske skal jeg blot holde mig til indretningen af det.
Toilettet var helt unikt – Selve toilettet var meget lavt placeret, faktisk i børnehøjde, men dertil kom at håndvasken havde sin placering mere eller mindre henover, dvs. man skulle kante sig sideværts ind under håndvasken og lade måsen dumpe ned det sidste stykke. Lidt kraftigere og højere mennesker ville have svært ved at komme ind og ikke mindst ned til det vigtigeste invetar.
Morgenmad som var incl. i aftalen bestod af kager og wienerbrød – ikke værst for et kageøre som undertegn. men man kunne dog dog savne lidt brød til at få dækket sulten.
Se mappen San Fransisco

Vi havde 4 dage i SF, og fik genset flere ting, bla. Pier 39 – jo, sælerne var hjemme og lod sig beskue. Det blev også en tur i Cabelcar’s og naturligvis også et besøg på Cabel Car Museet. Det er bestemt altid et besøg værd. Det er unikt at se det ‘levende værksted’ hvor Cabel Cars bliver trukket og trafikken afviklet.
Det blev også til en køre-og gåtur ned ad verdens mest krogede vej, Lombard Street, og et kort kig i Chinatown.
Se mappen San Fransisco

Vi lejede en bil for at køre nordpå og østover.
En super-smart SUV med alt tænkeligt udstyr, men allerede efter kort tids kørsel lød og sås en blinkene Alert med besked om at se i håndbogen.
Nu kunne vi ikke ligefrem fejlsøge som man ofte kan i Windows via en fejlkode så at bladre et par hundrede sider igennem duede ikke.
Tilbage til udlejningen som uden probl. byttede bilen med en anden Suv. Også en god bil men dog uden gps.

Vi kørte nu med fornyede hjul mod Truckee, ca 4 timers kørsel fra SF for at besøge min kusine Joan og hendes mand Scott.
Vi kom fra 25 gr. høj sol til ret koldt vejr i bjergene kun iklædt klip-klapper og korte bukser.
Der lå stedvis stadig sne på jorden selvom daton nu viste d. 10. juni.
Det var dejligt med et familiegensyn og der blev talt meget om dette og hint.
De tog os med rundt i Truckee og viste os bla Lake Tahoe, som er en fantastisk naturperle.
Efter dejlige dage sammen kørte vi nu nordpå til Vancouver i Washington.

Vi passerede Portland, Oregon på vejen men vi nåede omsider frem til James & Heidi. Stor velkomst og et dejligt gensyn med en masse snak og ture rundt.
Desværre havde vi kun alt for kort tid – vi pakkede atter bilen og fortsatte mod Seattle.
Vi var naturligvis oppe i byens kendte vartegn, Space Neddle, hvor vi kunne nyde udsigten 360 gr. rundt.

Igen blev bilen pakket og kursen sat mod Rapid City i South Dakota.
Hundredevis af km igennem prærieland, hvor man kunne forestille sig hvordan folk fra østkysten og fra Europa havde måtte kæmpe sig vej igennem dette ugæstfrie indianerland med farer for røverier, sult, slangebid, vognhjul der måtte opgive den videre færd.
Vi kørte igennem Wyoming og Montana og havnede til sidst i South Dakota.

Vi fandt et godt hotel indrettet i bedste western style – og herfra kørte vi ud til det længe ventede ønske om at se de fire præsidenthoveder sprængt ud af bjerget.
En betagende oplevelse – både at se ‘live’ men også at høre om hele baggrunden for projektet.
Om aftenen kl 21 blev der sat spotlys på bjerget, flaget blev strøget af veteraner og fællessang Star Spangled Banner. Meget bevægende.

Vi afleverede bilen i lufthavnen i Rapid City og sprang på et fly til Washington DC.
Det tog 3 1/2 time og så blev kufferten igen pakket ud.
Vi købte en billet til en Hop on/off bus og fik set en masse seværdigheder, bla. forskell. regeringsbygninger, Lincoln Memorial, den store sorte granitmur hvor navnene fra Vietnamkrigen er indgraveret, ligeledes en wall for faldne under anden WW.
Det blev også til et hurtigt kig på Pentagon.
Se mappen South Dakota

Sidste del af turen fra Washington til New York foregik i Amtrack tog. En lidt anderledes og lidt kedelig rejseform, idet meget af turen var i industriområder.
Endelig nåede vi vores destination: Penn St. i New York.

Dejligt med et gensyn af NY. Det blev til et gensyn med det gamle ‘Ground Zero’ hvor der nu er godt tilbygget. Vi løste billet til at komme op i Freedom Tower på 102 etager for at nyde udsigten.
Det blev også til et cruise ud til Ellis Island og Liberty Island men det lykkedes desværre ikke at få billetter til at komme op i Frihedsgudinden. Første ledige bill. i okt. måned!
Tilslut afgang og hjemrejse fra JFK.
Rejsebloggen sluttes i juni 2019



Krakow – Polen

Rejsebeskrivelser Posted on Fri, September 22, 2017 15:43:23

Sept. 2017

Dette års tur er gået til Auschwitz-Birkenau KZ-lejr i Krakow, Polen.

Efter en del års læsning og dokumentarudsendelser om de uhyrligheder der førte til anden verdenskrig, ville jeg gerne se Auschwitz-Birkenau med egne øjne, dels for om muligt at begribe og forstå nogle ting, men også fornemme tiden og de stakkels ofre der måtte igennem pinsler, tortur og død.

Det blev en fantastisk oplevelse, meget bevægende men også skummelt.
Sammen med Thomas havde vi meldt os til en engelsk guidet tour på 6 timer. Guiden var suveræn god. Fortalte med følelse og viste os rundt i området.
Auschwitz er egentlig et ganske lille område, mens Birkenau, som er placeret 2 km derfra er meget større.
Begge områder er, som det ses på kortene i mappe Kort, både arbejdslejr og udryddelseslejr.
Vi fik set de store montre hvor vagterne samlede sko, kufferter og afklippet hår til gaskammerene og krematorierne.
Barsk oplevelse – næsten alt er bevaret.

Nazisterne sprængte et af krematorierne for at slette sporene, men resten står intakt.
Der er siden blevet rejst et stort monument for de mange ofre.
Kun 10% af de involverede nazister blev retsforfulgt ved de efterfølg. domstole.
Dvs, at 90% kunne sive ud i samfundet og ind i virksomheder.
Det er i sig selv temmelig provokerende at tænke på!

På to af billederne illustreres hvor grundig effektive vagterne var i den systematiske nedbrydelse af ofrene. En hel bygning reserveredes til at demoralisere ofrene, hvor de i forskellige rum skulle strippes, klippedes skaldede, afluses etc.
Tilsidst fik de udleveret stribet tøj og sko. Om vinteren fik de lette sko/badesandaler, og om sommeren vintersko. Vé den som ikke sov med skoene under hovedet, for ellers blev de stjålet, og man fik IKKE et andet par!
På et af billederne vises registringer af samtlige ofre under Holocoust – kæmpe bøger tæt beskrevne med ca. 6 mill. navne.

Da omvisningen var færdig var jeg også færdig. Fyldt op med viden og mentalt drænet kørte vi hjem til hotellet, hvor vi smed os på sengene og sagde ikke ret meget til hinanden.
Alle indtryk skulle have tid til at bundfældes.

Det blev dog også tid til et kort besøg i Krakow city. Vejret var under hele turen fantastisk. ml. 26-28 gr og med sol fra morgen til aften.

Rejseloggen afsluttes setp. 2017



Kreta 2016

Rejsebeskrivelser Posted on Sun, May 29, 2016 17:20:56

Kreta

Maj 2016

En lidt anderledes tur i dette forår hvor min rejseledsager hedder Birgit.
Vi har slået følgeskab – jeg for en uge og Birgit for to uger.
Vi skal bo i Agia Pelagia som Birgit kender ud og ind.

CPH – Athen – Kreta

Men allerførst skal vi jo checkes ind i CHP Security.
Det gik ikke helt som forventet for min del.
Scanneren registrer jo kunstige metal dele, og det er man jo forberedt på, men
når scanneren også to gange slår ud for eksplosiver to forskellige steder på håndbagage undrer man sig jo en kende.
Indholdet fra tasken blev naturligvis taget ud og checket, og jeg blev udspurgt om
jeg havde været i nærheden af skydevåben, krudt & kugler.
Dertil blev mine hænder også undersøgt for spor af eksplosiver, men jeg var naturligvis ren som sne, så det endte med, at Security-manden opgav at spore videre og ønskede mig fortsat god rejse.

Undervejs, sikkert I Athen mistede jeg mit boarding pass. Normalt når jeg rejser med min faste rejsefælle Jesper har han styr på mig og papirer, men nu var jeg overladt til mig selv.
Fik dog printet en ny ud og vi kunne fortsætte mod Kreta.

Vi landede i Heraklion kl 23:45 – hvor den lejede bil ventede på os.
Det tog ca 30 min. at køre til vores Hotel Dianas Apartments så det føltes som
lang tid når vi tog hjemmefra København kl 12:45.

Dejlig pæn hotellejlighed med alt hvad der behøvedes. Der var en hyggelig terrasse til og en flot udsigt. Det er et familiejet hyggeligt sted med 10 værelser.
Meget hyggelig og supersød værtinde.
Da jeg entrede mit væresle sad der en pæn velkomsthilsen på døren.
Se mappen Hotel

Dagen efter slappedes der af og vi kørte ned til kysten hvor der var lidt
mulighed for at handle, og få noget mad hos Stella.


En af dagene kørte vi til øen Spinalonga som har en grum fortid.
Øen blev oprindeligt anlagt som et fort, men under den store spedalskheds epidemi i 1903 sejlede kretinerne de sygdomsramte ud på øen og isolerede dem for livet.
Familier blev brudt op, børn og ægtefæller og andre blev forvist til denne
klippeø hvor der stort set kun var klipper og sten. Øboerne fik dog hurtigt
udnyttet de forskellige evner de hver og især havde til at bygge huse,
anlægge brønde, bygge ovne så der kunne bages brød m.v.
Spinalonga ligger kun 10 minutters sejlads fra byen Plaka hvor
familierne respektivt kunne se livet udfolde sig på hver side af vandet.

I 1957 blev den rette medicin opfundet og med penicilinets hjælp blev de
overlevende fra øen nu givet fri. Det må have føltes meget grænseoverskridende
påny at skulle tilkæmpe sig en plads i lokalsamfundet, for de nu raske mennesker
havde jo stadig hudforandringer som da de havde spedalskhed.
Kort sagt, de skulle nu overbevise lokalbefolkningen om at de ikke længere var smittebærer.
På sit højeste boede der 3-400 syge mennesker på øen og disse var samlet på et
ultra lille område.
Det tager 30 minutter at gå øen rundt.
Se mappen Spinalonga


Det blev også til en udflugt til en familieejet olivenfabrik. Her sås de ældgamle
maskiner som er blevet brugt til at behandle oliven.
Denne fabrik er også fulgt med tiden og maskinparken er nu moderne
og med rette udstyr til at udnytte alt i oliven.
Se mappen Olivenfabrik

Det blev også til et hyggeligt møde med Tim og Bridget fra England,
nogle af Birgits venner som også havde ophold på samme hotel.

Byen Iraklion med Løvespringvandet
Vennerne til Birgit satte en aften hinanden stævne i byen Iraklion,
hvor vi faldt ind på en bar og vennerne fik talt og hygget sammen nogle timer.
En livlig by med hovedstrøg og masse af feststemte mennesker.
Se mappen Iraklion

Efter 5 dage med flot, varmt og solrigt vejr blev de to sidste dage med regn
og grå himmel men det var dog stadig lunt.
Nu var det tid til hjemturen for mit vedkommende.

Jeg var så heldig at kunne bestille en ‘Personally Service’ i Athen.
Jeg blev som den sidste i flyet hentet af denne service og kørt til Gaten
mod CPH.
I Kastrup blev jeg ligeledes hentet af Falck og derpå transporteret til bagage-
båndet hvor kuffert blev picket op, og derfra kørt til Terminal 2 hvor jeg
efter aftale ville blive hentet af Anita.
God service som virkede hele vejen igennem 😉

Ferien sluttedes d. 16.maj og en ny travl uge var i vente….



USA/Florida 2013

Rejsebeskrivelser Posted on Sat, February 06, 2016 19:29:44

USA – Orlando, januar 2016

Efter en lang og tiltrængt vinter og et år fyldt med helbredsproblemer dragede jeg og min faste rejseven vestpå.

Jeg havde bedt Jesper om at finde et sted med garanteret sol og varme og op kom to foreslag: Aruba og Florida.
Jeg anede ikke hvor Aruba befandt sig, men efter at have konsulteret et verdenskort fandt jeg ud af at Aruba lå nord for Venezuela, tæt på Columbia og Panama, altså ude i Vestindien.

Jeg kom dog i tvivl om hvorledes jeg skulle håndtere den lange tur, så det korte af det lange blev, at jeg valgte det sikre kort, Florida, hvilket desværre viste sig at være a big mistake.
Dagstemperaturer på Aruba omkring 30 gr. Florida, Orlando ca. 14-18 gr.

Rejsemålet blev nemlig badekars-ferie i Orlando .
Flyturen i Norwegian Dreamliner’en på 1. kl gik strygende. De 10 timer fløj af sted, og vi kom friske og udhvilede frem.
Fangede en shuttle i lufthavnen og af sted til hotellet, Sheraton Resort i byen Buena Vista.

Dejligt hotel med god morgenbuffet. Restauranten dog noget dyrt, så vi spiste ude i byen….indtil pungen pludselig blev lidt tynd og gennemsigtig.
$ var nemlig steget temmelig meget så alt var dyrt.
Vi endte såmænd med at klippe mad-rabatkuponer ud af bladene og på den måde sikrede os lidt nedslag i prisen – Aldrig havde jeg troet, at jeg skulle synke så dybt, men det kan jo blive småt for enhver 🙂

Vi fik slappet af og fik ladet batterierne op. Der blev hørt lydbøger og badet i badekaret. Det var dejligt at kunne sænke sig ned i karet med kun næsen ovenover, og på den måde få varmen.
Vi havde en del solskinsdage, men også med blæst så det føltes koldt. Der var dog også dage med ca 8 gr. og med kraftig blæst, 12m/s, og så føltes det pludselig som 4 gr.
Det skal siges, at vejret var ekstraordinært koldt i netop de to uger vi befandt os dér. En kæmpe sne-og frost bølge havde faktisk ramt hele østkysten fra New York og helt ned til Georgia, og faktisk også lidt af det nordlige Florida.

Vi lejede en SUV for et par dage, og den var spritny, og vi var de første til at køre den. Wauw, lækker bil, total lydsvag, og ikke en fedtplet nogen steder.


Vi kørte til St. Petersburg ude på vestkysten af Florida, hvor vi besøgte en kæmpe botanisk have, hvor man havde samlet eksotiske planter og træer igennem 100 år.
Det tog ca. 4 timer at gå igennem haven, og det var spændende at se så mangeartede vækster og former.
Se mappen Sunken Gardens

Hurtige fakta
Orlando er en amerikansk by i delstaten Florida. Den er hovedsæde i amtet Orange County. Byen har 235.860 indbyggere, med forstæder når indbyggertallet op på 2.082.628.Wikipedia

Befolkningstal:
255.483 (2013)
Areal:
286,7 km²
Arbejdsløshedsprocent:
4,5% (apr. 2015)

Flere dage gik med ren nydelse og afslapning og således endte denne januar ferietur med en behagelig flyvetur hjem.



Cruise Nord-Mellem-Sydamerika foråret 2014

Rejsebeskrivelser Posted on Mon, June 09, 2014 17:46:13

Cruise Nord-Mellem-Sydamerika foråret 2014

Turen dette år fører os, Jesper, Ina, Egon og jeg, igennem en halv jordomrejse til søs i 30 dage.
Ekspeditionen begynder i Los Angeles, men allerførst starter vi vores tur i den store Dreamliner fra Arlander i Stokholm. Vel ombord i dette dejlige fly med masser af plads til benene og siddende i dybe lænestole flyver de 12 timer væk som ingenting.

Der er virkelig gjort meget for comforten og udnyttelsen af ny teknologi – lad mig i flæng nævne:
vinduer gjort 33 % større, nu elektronisk styret, luftcirkulationen kraftigt forbedret så ingen tør luft til irritation af slimhinder, støjniveauet ligeledes kraftigt beskåret, det elektriske lys har også undergået forbedringer, samt bedre udnyttelse af energiforbruget. Kort sagt, at flyve med Dreamlineren er virkelig et hit.

Los Angeles

Ankommet til LA ventede vores bil som skulle køre os til Hollywood og til et Best Western hotel som var booket hjemmefra.
Byen er der ikke så meget at skrive om. Det er en film-by, men hvis man kører op i Hollywood Hills er der virkeligt smukt og bestemt en tur værd.
Naturligvis fik vi også set den kendte Walk of Fame – fortovet med stjerner af de kendte.

Vi besøgte bla Warner Brothers filmstudio, og det var en fantastisk oplevelse at se hvordan film opbygges og hvordan kulisserne ser ud, især ifht de færdige film.
Vi havde 4 dage i byen inden vi skulle påmønstre vores ‘lille jolle’ med plads til 2500 passagere.

Søndag d. 20.4. påmønstrede vi så vores skib som skulle være vores hjem i de næste 30 dage, og føre os fra Stillehavet, via Panama Kanal til det Caribiske hav og til Atlanterhavet.
I fotoalbummet vil turen være inddelt i kronologisk orden, og i mappen Kort vil rejseruten være beskrevet.
Facts om skibet nederst i denne beskrivelse.

Fra LA til landgang i 4 byer i Mexico – Costa Rica – Panama Kanal – Key West – Florida – Azorene – Dover (Sydengland) – Helsingborg – København.

Fik anvist vores kahyt, en suite med balkon, og så gik de næste dage med at vænne sig til rytmen ombord.
Ombord var der alle tænkelige tilbud for underholdning og åbne restauranter døgnet rundt. Da alt er forudbetalt er det bare om at benytte sig af det store udbud.

Indenfor underholdning var der teater, bio, kunstudstilling, casino, bingo, dans- og danseundervisning, motionscenter, løbetrack på dækket hele skibet rundt, cabaret, jazz og sing along, bibliotek og meget meget andet.
Man kom aldrig til at kede sig – for ikke at tale om al den gode mad der skulle spises!Skibe af den størrelse sejler íkke særligt stærkt, lidt stærkere end en knallert med ca 40 km/t, men der er ingen gyngen som man kender det fra Bornholmerfærgen. Eneste vi mærkede var en konstant, (behagelig) skubbben rundt hvilket svarer til at flyve i turbulens.
Cruiseskibene er bygget med stabilsatorer så man mærker ingen gyngen!
Se mappen Norwegian Star

Mexico:
Cabo San Lucas
Første landgang var i byen Cabo San Lucas.
Vi gik fra borde og fandt en cafe med Wifi og fik ordnet elektronisk post m.v.
Prisen for satelitinternet forbindelse på skibet var meget dyrt, så vi benyttede os af wifi forbindelse når det lod sig gøre.

Puerto Vallarta
Pæn lille by med flot natur. Dejligt varmt, men nu nærmede vi os også ækvator hvor det er varmt døgnet rundt og ligeså også året rundt.

Puerto Chiapas

Huatulco
Her gik vi ombord på en katamaranfærge som sejlede os rundt så man så byen fra søsiden.
Mange flotte klippeformationer formet af havet.
Derefter en bustur som førte os til bla en virksomhed indenfor vævning og forarbejdning, og til et destilleri der fremstillede spiritus, Teqila med og uden orm. Fik fortalt hvor lang processen er i fremstilling af kaktus til sprut.
Inde i en kirke der vist nok havde en kendt sculptur af Virgin of Guadalupe – Den gravide Jomfru.
Byens børn og unge er i øvrigt meget bevidste om hvad mennskelig forurening betyder for samfundet, så de bliver i tidlig alder påvirket til at yde en indsats, og er med til at rydde op og fjerne skrald. De ældre håber at denne påvirkning fortsætter så de unge fortsætter det gode initiativ.
Se mappen Huatulco

Costa Rica
Position 7gr Nord for ækvator.
Så er vi nået til junglelandet 😉
Vi havde alle meldt os til river-rafting, men havde forestillet os, at nogen skulle ro for os så vi bare skulle sidde og nyde det, men sådan gik det slet ikke!
Vi fik redningsveste på og stukket en åre i hånden og så ombord i en lille gummibåd.
Vi stod ligeblege og tænkte ‘det går ikke det her’!
Der er krokkediller og andre mindre kæledyr derude som sikkert gerne vil smage på os – og så lige det, at ingen af os havde prøvet at ro ned af en flod med strøm og sten der skulle passeres. Det er jo lige som på film!
Da chokket havde lagt sig, og efter vi fik en introduktion i hvordan man ror, hoppede vi ned i gummibåden,
Bagerst sad kommandøren og han gav besked når vi skulle ro frem eller tilbage.
Da første strømhvivel skulle passeres var det med en vis frygt, men efter flere af den slags forhindringer, synes jeg det var sjovt og spændende.
Vi så papegøjer, aber og firben, og en masse fugle og andre dyr.
Fantastisk at ro ned af en flod og der hvor der ikke var strøm i vandet, var der helt stille, altså bortset fra dyrelydene.
Se mappen Costa Rica

Panama Kanalen

Det er desværre nok de færreste beskåret at have sejlet igennem Panama Kanalen, som er 77 km lang.
Det tager en hel dag at sejle igennem sluserne, som der er 3 af på hver side af kysterne.
Man skal altså igennem 6 sluser ialt, og skibet hæves/sænkes ialt 27 m.
Dette storslåede inginørarbejde påbegyndtes for nøjagtig 100 år siden i år. Det var franskmændene der startede men efter et stykke tid opgav de. Allerede på det tidspunkt havde projektet kostet tusindvis af menneskeliv.

Junglen skulles hakkes ned pr håndkraft, og da det var gjort stod man i mudder som man ikke kunne komme af med. Amerikanerne tog over og fik færdigbygget dette kæmpeprojekt, som også kostede mange tusinde menneskeliv, men til sidst stod projektet færdigt.
Allerede for 100 år siden har man været forudseende og bygget sluserne så store at selv de store cruiseskibe kan passere, omend med besvær. Man er netop ved at udvide området, og dette skulle stå færdigt i 2015.
Skibene bliver i øvrigt trukket af små elektriske tog, men 3 lodser er ombord og fører skibet igennem, for som det ses på foto, er der ikke mange cm at give af!

Da det åbenbart er en begivenhed der skal fejres når man passerer Kanalen, tilbød rederiet at servere morgenmad med champagne til de af os der havde udvendig balkon, så vi fik selvfølgelig inviteret Ina & Egon på morgenmad.
Vi kunne nyde synet af hele dette sceneri med åbnede/lukkede sluser, og både mærke og se hvordan skibet blev hævet hhv sænket 9 m i hver sluse.
Kommet ud på den anden side af sluserne sejlede vi i storslået frodigt område med junglen lige bag ved.
Prisen for et stort containerskib i Maersk størrelse via slusen: ca 2.5.millioner dkr.
Se mappen Panama Kanalen

Sydamerika:
Cartagena, Colombia
Fortet, San Felipe de Barajas, bygget i 17. århundrede, er en kæmpemæssig borg som omkranser byen og er det første man ser af byen.
Indenfor muren ses mange flotte dekorerede huse, men ellers virker byen ret så fattig.
Vi skulle nu sejle i Mangrove flod, denne gang i en båd roet af en lokal fisker. Floden er spisekammer for de lokale fiskere, og vi så hvorledes der fiskes efter gammel skik.
Efter en lang dag med store indtryk vendte vi trætte tilbage til skibet.
Se mappen Colombia

Nordamerika:
Key West
Øen er bla kendt for Ernest Hemingway som i perioder boede her.
Der er rigtigt hyggeligt med idyliske huse og områder, men ret dyrt.

Miami
Sidste stop inden den store tur over Atlanten som varer 6 dage.
Skibet fik tanket op af allehånde forsyninger til den sidste del af togtet.
Vi meldte os til en tur i Airboat i The Everglades.
Her så vi alligatorer og krokodiller og en masse andre dyr. Selv Ina synes vist også at de store diller var søde.
Sjovt at sejle med Airboat som ‘sejler’ henover græsset. Den kan kun sejle ligeud og sidelæns, men kan ikke bremse.
Se mappen Everglades

Azorene
Ponta Delgada
Hold da op – hvor der er frodigt og grønt. Flot natur og meget varieret.
Øerne består af 9 øer, hvoraf vi var på øen Saö Miguel, i den østlige del.
Vi så varme kilder der væltede op ad jorden. Minder meget om kilderne på Island.
Vi besøgte en gammel the fabrik, hvor man samlede og sorterede theblade, pressede og tørrede dem, for til sidst at pakke dem og sælge. Maskinerne var tudsegamle og helt utidssvarende men det kunne åbenbart godt løbe rundt.
Naturen er helt sikket det der sælger øerne. Jeg vil gerne tilbage dertil!
Se mappen Azorene

Dover (Sydengland)
Byen er kendt for sine ‘White Cliffs of Dover’, og især efter Vera Lynn under 2ww. udødeliggjorde den.
Klipperne er godt nok hvide – og over dem ses kæmpeborgen Dover Castle.
Desværre var det for dyrt at komme ind og se den, og der var desuden en kæmpekø så det opgav vi.
Vi sad i stedet på en fortovs cafe og nød vejret, selvom vi nu var nået over 50 gr Nord for ækvator.
Da vi skulle sejle fra Dover var det med Vera Lynn’s sang, White Cliffs of Dover i skibets højtaler. Det var meget stemningsfuldt, og ikke et øje var tørt. De tyske turister synes dog ikke om sangen, men lad det nu være!
Se mappen Dover

Helsingborg
Byen , hvor der ikke rigtig sker noget – vi blev på skibet og forberedte os på at pakke og gøre klar til landgang i København dagen efter.

København
Her slutter en halv jordomrejse og vi er mætte af indtryk og glæder os også til at komme i land.
Logbog afsluttes med en tak til mine med-rejsende, og for nogen af os – et på gensyn til næste rejse 🙂

—————

Facts om Norwegian Star – Ship Specifications

Passenger Capacity: 2,348 (double occupancy)
Gross Register Tonnage: 91,740
Overall Length: 965 feet – 295 m
Max Beam: 105 feet – 32 m
Draft: 27 feet – 8.2 m
Engines: Diesel Electric
Cruise Speed: 22.5 knots – 41 km
Crew: 1,083



USA/Florida 2013

Rejsebeskrivelser Posted on Fri, August 09, 2013 22:22:33

USA/Florida 2013

Denne sommer som skulle være en rekreation og slappeferie blev det også til fulde
ved stranden i Cocoa Beach, ca 4 timers kørsel nordpå fra Maimi.

Efter en lang og trættende tur fra Heathrow lufthavn i London til Intl lufthavn i Maiami, landede vi godt mørbankede efter 30 timers transport.
Fik fat i den lejede bil som ventede på os, og begav os nordpå. Undertegn var dog så træt, at jeg ikke kunne holde øjnene åbne, og snart sov jeg, men holdt dog Jesper vågen med min snorken.


Vel ankommet til Cocoa Beach fik vi dog en behagelig overraskelse i form af en opgradering af værelse til en Junior Suite. Suiten bestod af 2 enkelt senge, hver 150 cm brede, pænt sofa arrangement, 2 store flad-tv, og et pænt udstyret badeværelse.
Det kan godt betale sig at være Guldkunder hos Best Western!

Vi fik sovet nogle timer og væltede derpå ned i salonen for at få morgenmad. Her var et rigtigt pænt udvalg af alt indenfor kolde og varme ting.

Således rustede begav vi os til stranden, kun få skridt fra hotellet, og fik lejet et solbadeset bestående af stor parasol og 2 liggestole. Vi regnede dog hurtigt ud at det bedre kunne betale sig at købe et lign set hos supermarkedet. Som sagt så gjort!
I løbet af få dage var udgiften tjent ind, og vi var uafhængige.

Strand og vand var dejligt. Ingen alger, ingen sten, men kun blødt sand og dejlige bølger, og selvfølgelig varmt vand 🙂

Det regner temmelig meget i Florida, men temperaturen er til gengæld lige høj.
Det er ikke som i DK når det regner, for så falder temperaturen brat.
Til gengæld har man været smarte da man byggede afløbsriste, for de er så store at vandet omgående bliver ledt væk.
Til sammenligning har vi disse bitte-små riste, som ofte oveni købet er tilstoppede….

På denne tur kørte vi ikke så meget omkring, men spiste, sov, hørte bøger, og ikke mindst, fik slappet af efter et år, som for mit vedkommende, havde tæret på resourserne efter 3 store operationer i hoften.
Vi spiste en del på Long Horn, hvor der serveredes go’e steaks og ikke mindst Babyrack Rib….Uhm…. men okay, ikke så godt for det stakkels dyr 🙁

Efter 2 gode uger i Solskins Staten vendte vi næsen hjem og fløj med 747′ til CPH hvor vi landede med mange timers forsinkelse, men til gengæld ventede en hyggelig omgang natmad hos ‘forældrene’ i Rødovre 😉



Østrig 2012

Rejsebeskrivelser Posted on Sun, June 16, 2013 16:12:50

En noget forsinket rejsebeskrivelse fra vinterferien i Østrig 2012.

Vores destination for denne tur var Bad Hofgastein, en kurby som vi tidligere har besøgt i 2006.
Fik logeret os ind på hotel Kärten, et rigtigt hyggeligt familieejet hotel.
Se mappen Hotel

Vejret i denne del af landet var noget koldere end vi før har oplevet, og der var en del gråvejr.
På hotellet var der dog mange muligheder for beskæftigelse, alt fra motionsrum til forskellige bade og lysbade.

Det var dejligt at kæmpe sig igennem snemasserne ude i terrænet, og så komme tilbage til hotellet, tage en lydbog med og en kop varm chokolade, og så ligge henslængt på en briks ved poolens kant. Blev det for varmt så svømmede man bare ud igennem et forhæng, og vupti…. så svømmede man rundt i det dejlige varme udendørs bassin med sne og is på kanterne.
For at beskytte hovedet mod frostskader kunne man tage en hue på mens resten af kroppen var nede under det super varme vand.

Vi købte et turkort til samtlige lifte, og det var en go’ ide 🙂
På denne tur havde vi dog ikke planlagt at stå på ski, men byen har til gengæld meget andet at tilbyde, så det blev bla til en kælketur ned ad bjerget.
På en kælkepiste, 2 1/2 km lang og så af sted…….
Det var grinende sjovt, og vel nede af bjerget, måtte vi naturligvis have en tur mere, så op med liften og nedad det gik.
Kælken var af den gamle type, træ og meder, that’s it!
Pisten anlagt i skarpe sving, så den eneste mulighed for at bremse og svinge var at bruge ben og fødder flittigt.

Det blev også en udflugt til Heilstollen, en underjordisk udgravning fyldt med radon.
Denne radon skulle efter sigende kunne helbrede næsten hvad som helst, lige fra gigt og til kræft.
Man kører ind til disse udgravninger i små togvogne. Jeg tror de kører små 8 km/t.
Efter små tyve min kørsel ankommer man til de forskellige stationer hvor man slår sig ned på brikse og sætter et headset på, og lulles ind i afslappethed.
Efter ca 30 min vækkes man, og man køres i toget tilbage og ud i forhallen.
Se endvidere mappen Heistollen + mappen fra 2006 af samme navn.

Efter herlige to uger med afslapning og udfordringer afsluttedes ferien, og snudeskaftet rettedes mod København.



USA 2012

Rejsebeskrivelser Posted on Wed, August 15, 2012 10:56:55

USA fra kyst til kyst

Denne tur til USA blev udvidet med deltagelse af Ina og Egon som både Jesper og jeg havde glædet os til at vise en lille del af det store land. Turen blev planlagt således at vi havde:

Fem dage i New York
Seks dage i San Francisco
Tre dage i bil langs Big Sur
Fem dage i Las Vegas

Efter otte timers flyvning med United Airlines ankom vi til Newark til super dejlig varme.
I de sidste ca 5 uger har der været extrem varme i de sydøstlige stater og mill. har været uden strøm og aircondition, hvilket igen har forårsaget mange dødsfald grundet overophedning eller rettere mangel på nedkøling.

Velinstalleret på hotel Marriott Maquise 27. etage direkte på Times Quare med en formidabel udsigt, fik vi lagt rejsestøvet af os.
Se mappen Hoteller

Straks næste dag hentede vi de forudbestilte turistbusbilletter til hop on and of the bus.
Det var helt sikkert et hit, for på den måde kan man lade sig transportere rundt til seværdigheder, i stedet for at gå rundt, og lade sig unødig trætte.
Vi købte desuden et City Pass til subwayen, og så var der ellers frit slag til at bevæge sig ud i bylivet.
Mange ting skulle nås på de få dage vi havde til rådighed.

Brooklyn Bridge måtte selvfølgelig betrædes under særdeles stor trængsel og en uforglemmelig varme. Den er jo et flot syn som bare må ses.

Empire State Building var også et besøg værd, og det var nyt for Jesper og jeg at der nu var åbnet i observatoriet på 102. etage. Sidst vi var i det høje tårn kom vi ‘kun’ til 86. etage.
Udsigten er fantastisk og og næsten ikke til at begribe. Vi var der om aftenen.

Ellis Island

Vi sejlede en af dagene til Ellis Island og var inde i et velindrettet museum.
På Ellis Island begyndte man 1. januar 1892 at behandle – hvad der skulle blive til – mere end 20 millioner immigranter til USA, og her sorterede man immigranterne efter hårde betingelser.
Blev der fundet svagheder af fysisk eller psykisk art blev man ikke lukket ind.
Det var interessant at se hvilke værktøjer til sortering man havde brugt, og under hvilke forhold de tilrejsende var blevet mødt med.

Liberty Island

Derefter sejlede vi videre til Liberty Island hvor Frihedsgudinden står og byder velkommen.
Hun blev samlet af 350 dele og disse blev samlet på øen.
Selve statuen blev skænket til USA af Frankrig i 1876, fuldført af den franske billedhugger Frédéric Auguste Bartholdi med bistand til den indvendige stålkonstruktion af Gustave Eiffel og opstillet i 1886. Selve fundamentet (soklen) under statuen blev bekostet af USA.

Idéen til statuen opstod i 1865 efter Den Amerikanske Borgerkrig; den skulle være en hyldest til de to landes bidrag til republikanske principper om lighed og folkelig regeringsform og et minde om USA’s uafhængighed. Placeringen nær Ellis Island, opsamlingsstedet for hundredtusindvis af europæiske immigranter, vejede imidlertid tungere end den politiske symbolik, og statuen blev i stedet symbol på den nye verdens “gyldne dør” til bedre økonomiske muligheder for fattige indvandrere.

I 1956 blev øen, hvor Frihedsgudinden står, omdøbt til Liberty Island, og i 1972 åbnede et museum om indvandringen til USA. Fra 1990 ligger hovedmuseet på Ellis Island. Statuen gennemgik 1984-86 en omfattende restaurering.

New World Trade Center
Spændende at se hvor langt man nu er kommet med byggeriet ifht sidst vi så det i 2008.
WTC bestod og vil fortsat bestå af et kompleks af 7 bygninger.
Det nu nye One World Trade Center vil blive betydelig højere end de gamle tvillinge tårne.
Jeg kan godt li den fanden i voldskhed amerikanerne har – Bare kom an – vi bygger bare endnu højere 😉

Til WTC hører også et museum hvor bl.a. de pårørende til de 3000 ofre har udstillet fotos af deres kære. Det var et meget stærkt og følelsesmæssigt input. Man kunne fornemme paniken, og forfærdelsen over denne katastrofe af dimensioner.
Under angrebet på WTC blev 500.000 mennesker fanget ved vandet da tårnene styrtede. De blev sejlet væk på kun 9 timer af private og offentlige sejlbåde.

Der hvor de gamle tårne stod er der nu rejst 2 kæmpe vandfald indrammet af granit/marmor kar hvor navnene på de 3000 ofre er mejslet ind.
Hele området er omdannet til park med masser af træer.

Oprindelig stod en sculptur, The Sphere i et af de gamle tårne, og alt imens at flyene bragede ind og tårnene styrtede sammen, endte denne sculptur med kun nogle skrammer. Ironisk nok symboliserer sculpturen verdensfreden.
Den er midlertidigt udstillet i Battery Park.
Se mappen New York

Grand Central Station

Selvfølgelig skulle vi også se Grand Central Station. Et imponerende byggeri.
På første sal er indrettet en hel sektion af Ipads og computere til fri og gratis benyttelse.
Folk der benyttede maskinparken passede på dem og der sås ingen hærværk.
Mon det samme kunne tilbydes på Hovedbanegården i KBH? Næppe!

De mange steder vi besøgte så vi ingen hærværk eller graffiti som ellers skæmmer mange steder i KBH, men det skyldes nok, at der overalt er posteret politi overalt.
De er fuldt bevæbnet, men man føler sig på ingen måde truet, snarere tvært imod, for politiet har et ‘ben’ mere i deres jobbeskrivelse ifht det danske politi, nemlig at Beskytte og hjælpe -To Protect and Serve.
Betjentene hjælper borgerne med at låse biler op, vise vej og løser andre opgaver på det lavteknologiske plan. Det giver en hel anderledes oplevelse af politiet end vi er vant til herhjemme.

San Francisco

Efter 6 timers indenrigsflyvning landede vi omsider i SF.
Endnu et stramt program ventede i de få dage vi var i byen.
Man kunne straks mærke at vejret var ganske anderledes end i New York. Solen kom frem op ad formiddagen, men vinden var tæske kold. På den anden side af bugten , ca en times kørsel væk var vejret drøn varmt og der var ingen kolde vinde.

Også her fik vi, som noget af det første, købt billetter til cabelcar og busser. Det kunne godt betale sig!
Vi fik indlogeret os på The Orchard hotel beliggende på hjørnet af Bush street og Pine med direkte indstigning på en cabelcar.
Se mappen Hoteller

Byen har utallige stejle veje, som hvis man skal gå, hurtigt trættes. Her er det en god ide at lade sig transportere i et køretøj.

Alcatraz

Af spændende ture kan bl.a. nævnes turen til Alcatraz. Jesper og jeg havde jo været der før, men det nye vi kunne opleve var, at få en extra sejltur til øen

Angel Island
Øen er blevet brugt til mange formål, bla indenfor militæret, imigrationscentral for immigranter fra østen, lig Ellis Island i New York. Øen var åben for immigration i årene 1910-1940. Nu naturpark ejet af staten.

Angel Island Facts:
Beliggenhed: San Francisco Bay
Areal: 3.1 km2
Højeste elevation: 240.2 m
Højeste punkt: Mount Caroline Livermore.

Lombard Street
Vi fik hentet vores ‘lille’ bil, en

GMC – model Ykon, og kørte naturligvis til Lombard street, den vej der er den mest krogede i verden. Og den er kroget og….sindssyg!
Vi har gået ned og op ad den, og tilsidst kørte vi nedad men jeg holdt mig for øjnene 😉

Fishermans Warf
er også et sikkert trækplaster med Pier 39 i fokus. Det er jo her en kæmpe flok af søløver lever og opholder sig på flydedæk kun ganske få meter fra molen hvor folk kan iagtage dem.
Desværre var de kære dyr ikke hjemme så det blev lidt af en fuser. De formerer sig, og opfostrer ungerne et andet sted. Først engang i august kommer de tilbage til Pier 39.

Golden Gate
er også et must. Egon valgte at spadsere over broen, en tur på ca 50 min. Vi andre var dovne og kørte over i bilen.

Der blev også tid til at besøge Heidi & James og min familie i Sacramento. Hos familien kom vi til kaffe og lagkage. En ret speciel lagkage, Red Velvet pyntet med rosenblade, som kunne spises.

Det var dejligt igen at være sammen med familien, og efter nogle hyggelige timer kørte Jesper og jeg igen tilbage til SF.

Chinatown

Denne bydel har efter signende, den største population af kinesere i USA. Og ja, alt ser meget kinesisk ud og der handles de mest mærkelige ting. Kun ganske få kinesere taler engelsk. Jeg gjorde et par gode kup, bla etuier til iphone som man ikke kan få hjemme.

San José
Her stoppede vi og besøgte Mrs. Winchesters House.
Huset med de 160 værelser, hvor huset er bygget med trapper der ikke fører nogen steder hen, vinduer der åbnes ind til en mur og døre der åbnes til nowhere!
Se nærmere beskrivelse i mappen Mrs. Winchesters House fra 2011.

Big Sur
Kyststrækningen fra området syd for Carmel til lidt nord for San Simeon er helt ubeskrivelig flot med en rå og barsk kystlinie.
En lille fod-badetur i Stillehavet blev det dog også til. Vandet var iskoldt og fristede absolut ikke til en fuld krop swimnings tur.

Fik natlogi i Bakersfield – en noget anden klasse hotelstandard end vi havde været vant til, men vi overlevede da.

Las Vegas
Efter mange timers kørsel igennem ørken og små byer ankom vi omsider til Syndens By, hvor der bl.a. forrettes ca 315 bryllupper per dag.
Fandt hotellet, The Plazzo og fik nøglerne til værelset……eller rettere suiten som det jo hedder i den klasse.
45. etage og med en fremragende udsigt over millionbyen. Til suiten hørte en sengeafdeling (kæmpesenge) dernæst et hjørnesofa arrangement, kontor med bl.a. printer og fax m.m
Dertil en stor krog med et stort rundt bord.
Et kæmpe toilet med fladskærm.
Hele 3 store fladskærme i hytten – vild luxus!
Se mappen Hoteller

Der bor fast ca 2 mill mennesker i byen, men jeg vil tro, at med turister udvides den sikkert med yderligere 1 mill. Byen er kun afgrænset af de omkransende bjerge.
Byen lever 24/7 med bling bling og farveorgier, og kan vist roligt beskrives som totalt surrealistisk og forlorent, men ikke desto mindre ganske facinerende.

Vi var til et fantastisk show med The Blue Men.
Blå mænd, tænker du sikkert……Har skribenten mon dybbet snablen for langt ned i whiskey’en??
Næh, der er faktisk en mening med galskaben 😉

Blue Man Group kan ikke forklares, det er en surrealistisk oplevelse, med masser af ‘slapstick’ humor, video, fedt lyd og lysshow, og rock musik. Skuespillerne bruger kun deres øjne til at kommunikere med og hovedet og hænder er dækket af hhv en blå maske og blå handsker, men ellers er de klædt i sort. Det er fantastisk hvad de kan, og ikke mindst hvad de kan tåle.
Blue Man Group er en verden af sanseoplevelser, der kombinerer teater, musik, videnskab og kunst. Det er en helt unik oplevelse.
Kan varmt anbefales!

En af de helt store oplevelser var en helikopter tur fra Las Vegas til Grand Canyon. En flyvetur på 2×45 min. Fløj over Lake Mead og så den kæmpe store dæmning Hoover Dam.
Fortsatte over den øde Mojave ørken – et storslået syn!
Vi landede på et plateau nede i en kløft i Grand Cayon. Området er ejet af Hualapai indianerne, og mod betaling af helikopterfirmaet og Hualapai imellem, kunne der landes og vi fik en halv time til at nyde udsigten og stilheden. Vi fik serveret champagne og lækker frugt.
Vi fløj med Maverick, et helt igennem seriøst firma med orden i tingene. Der er masser af videoer fra ture magen til denne på youtube.com
Se mappen Las Vegas

Mættet af oplevelser fra 19 dages spændende ferie lettede vi fra Vegas og havde transit i O’Hara i Chicago men landede trætte i CPH.
Tak til mine medrejsende for en go’ tur – og tak for jeres tålmod 😉



USA /Californien 2011

Rejsebeskrivelser Posted on Sat, February 05, 2011 17:46:11

USA/Californien, vinteren 2011

Dette års vinterejse er gået til USA – Californien.
Turen er blevet planlagt som en kombination af familiebesøg og ferie.
Begge dele blev opnået og gu-i-den og rejsefællen endte med at få hele 6 paraplyer i anmeldelsen. Ikke dårligt taget i betragtning af, at der normalt kun gives 5 paraplyer i diverse anmeldelser. Der røg dog et par håndtag undevejs, men det står nu fast, at alle 6 paraplyer alligevel kom i hus 😉

Border:
Vi lagde ud med afrejse fra CPH d. 7. januar og fløj til Newark, NY hvor vi skiftede fly videre til San Diego.
Vi har tidligere fløjet med Contineltal Airlines, og har haft gode oplevelser og god service med dette firma, men eftersom de siden har fusioneret med Star Alliance er servicen gået stærkt ned, så det var ikke just en behagelig oplevelse!
I Newark havde vi en ventetid på 5 timer men de gik hurtigt for først skal man jo igennem security sektoren og der er jo altid en spændende øjeåbner.
Nu er det jo ingen hemmelighed at jeg er en ihærdig samler af ‘installationer og skilte’ så midt i denne Security Checkpoint, fyldt med bevæbnet politi så jeg de flotteste skilte, og selvfølgelig måtte jeg have dem på camera.
Jeg tog mit camera meget diskret frem og begyndte at skyde løs….Jo jo, der stod godt nok på et kedeligt skilt at man ikke måtte fotografere, men jeg tænkte, at så’n ihærdig samler som mig kan det vel ikke skade nogen….!!! Pludselig blev der råbt ‘Sir’… øh, jeg mærkede en finger der bankede let på min skulder, og al blodet forsvandt fra mit hovede imens jeg med lynets hast tænkte, at nu sluttede festen før den var begyndt!
Betjenten spurgte hvorfor jeg fotograferede i forbudt område, men da jeg svarede at jeg var vild med skiltene svarede han ‘I like them too’ but….Han ville så se de fotos jeg havde skudt men lod mig dog beholde dem.
Således indledtes turen atter med at jeg fik skabt røre i den allerede inden jeg næsten var kommet over grænsen…..Jesper lod bare som om han ikke kendte mig – sikke en ven! 😉
Se mappen ‘Border’

Temecula & Murrieta:
Velankommet til San Diegos Internationale lufthavn hentede vi vores bil og kørte ud til vores hotel lige udenfor downtown.
Slappede af de næste to dage, for man kan godt mærke at fysikken lige skal finde sig selv igen efter den lange flyvetur, og de 9 timers tidsforskel.
Et par dage senere kørte vi ud til faster-dear og et glædeligt gensyn. Har ikke set hende siden 2004 så der var meget at snakke om.
Courtney var kommet fra San Francisco for at hilse på og fætter Kurt og Clarita ligeså.
Faster tog os med til et casino hvor hun havde arbejdet og det var sjovt at se.
Kurt og Clarita tog os med til Old Town i Temecula som er et stort område med huse fra gamle dage. Der er masser af forretninger der sælger nyt & gammelt.
Se mappen ‘Temecula & Murrieta’

Big Sur
Efter nogle dejlige besøg hos familien kørte vi i vores ‘lille’ bil, en Jeep nordpå langs kysten, Big Sur.
En aldeles betagende oplevelse. Det ene mere flottere scenarie efter det andet afløste hinanden. Flotte bjerge i alle mulige farver kombineret med en vild og voldsom kyststrækning.
Se mappen ‘Big Sur’

Paso Robles
Vi gjorde ophold for natten i byen Paso Robles. I 2004 en lille flække i ingenmandsland, og nu, en ret stor by med et livligt handelsliv.
På vores motel fik vi severet et morgenmåltid som oversteg selv den voldsomste sult. Maden var simpelthen klodset op på tallerkenen i flere lag, og så var det bare at gå i gang med at guffe i sig. Jeg fik næsten champignonforgiftning af den portion….
Se mappen ‘Paso Robles’

Hotel Huntington
Ankom til vores hotel Huntington i Nob Hill i San Francisco.
Et full-time service hotel med chauffører der hentede og bragte bilen i garage, dørmand i uniform og med hvide handsker og kasket, tjenere der løftede stole og borde ud, kort sagt, et hotel hvor gæsten absolut ikke skulle røre en finger.
Her skulle vi bo i ni dage. Vi havde betalt på forhånd, troede vi, men det viste sig ved indchek at beløbet ikke var betalt grundet afvisning af visakort. Okay, det klarer vi nemt, tænkte jeg og hev mit visakort frem, men til stor overraskelse blev dette kort også afvist. Her stod vi så på et mega-fint hotel med to visakort der ikke duede og ingen kontanter på lommen!
Heldigvis havde vi aftalt at mødes med James i lobbyen og han trådte nu til med hjælp.
Mit visakort kom i de næste 9 dage ikke til at virke og Jespers virkede heller ikke, men heldigvis kunne jeg via netbank overføre penge til James’s konto hvorefter han hævede beløbet i cash til os.
Se mappen ‘Hotel Huntington’

Det blev til nogle dejlige dage i SF. Vi fik set nogle ‘hængepartier’ som vi ikke nåede de sidste to gange vi besøgte byen.
Det blev også til flere besøg hos James og Heidi og selvom det efterhånden er 5 år siden vi sidst sås fandt vi straks tonen igen. De har begge en god sans for humor, er tålmodige med vores brokker ud i det sproglige, kort sagt, nemme at være sammen med.

Redwood
De tog os bl.a. med til Muir Redwood skoven hvor de kæmpestore Redwood træer kan blive op til 100m høje. Deres bark på stammerne er meget ujævn og det gør bl.a. at den kan holde på fugten, og hvis der går ild i træet tager stammen ikke skade af det netop grundet den ujævne overflade.
I området er der masser af andre træer og planter og hele området er anlagt så man kan komme rundt og se de forskellige gevækster.
Se mappen ‘Redwood’

Alcatraz
Det lykkedes os at få billetter til fængselsøen Alcatraz og denne gang komme ind i selve fængslet. Sidste gang i 2004 sejlede vi tæt på i et cruise men nåede ikke ind på selve øen.
Turen rundt i fængslet og i området var anlagt som en audiotur. Man kan frit bevæge sig over hele området og samtidig få hørt historien bag fortalt af ex-fanger, betjente og pårørende. Det er vist overflødigt at fortælle at det var meget spændende at se. Nu hvor fængslet er i tydelig forfald står det i skærende kontrast til den flotte natur der omgiver fængslet.

Lidt historie:
Alcatraz som forsvarsværk
Alcatraz var oprindeligt en del af forsvaret omkring San Francisco opført i midten af 1800-tallet. Men i starten af 1900-tallet havde den teknologiske udvikling overhalet fortet på øen, og i stedet blev Alcatraz bygget om til et militærfængsel.Depressionen og forbudstiden i 30’ernes USA øgede behovet for et topsikret og flugtsikkert fængsel, og i 1934 åbnede det Alcatraz, hele verden kender fra en lang række film. Her sad nogle af de absolut hårdeste kriminelle i USA, der typisk havde flere flugtforsøg og anden brutal kriminalitet i andre fængsler bag sig, inden de endte på Alcatraz. Enkelte fanger var så farlige, at de blev sendt direkte til Alcatraz. Blandt dem var Al Capone og George “Machine Gun” Kelly.

Flugtforsøg fra Alcatraz
I de 29 år Alcatraz var nationalt topsikret fængsel, nåede 1.545 fanger at komme bag tremmer i Alcatraz. Kun 14 fanger forsøgte at flygte. Det mest berømte flugtforsøg fra Alcatraz skete i juni 1962, da det faktisk lykkedes de to brødre John og Clarence Anglin samt fangen Frank Morris at flygte fra Alcatraz og komme ud i friheden. Fangerne brugte regnfrakker som flydeemner, men druknede efter al sandsynlighed i San Francisco Bay i forsøget på at svømme over til fastlandet – selvom deres lig aldrig er blevet fundet.

Indgangen til administrationsbygningen på Alcatraz som fængselsfunktionærerne benyttedeFangeflugten i 1962 var med at starte en debat om, hvorvidt Alcatraz fortsat skulle være fængsel eller ej. Dels var omkostningerne til at holde bygningerne ved lige ekstremt høje, og dels var det besværligt at sejle besøgende ud til øen i San Francisco Bay. Debatten endte med, at tiden var løbet fra det topsikrede fængsel, og den 21. marts 1963 forlod den sidste fange Alcatraz.

Indianerstammer erobrede Alcatraz i 1969, hvorfra denne grafitti stammerIndianere invaderer Alcatraz
I november 1969 kom Alcatraz atter på dagsordenen, da en række indianerstammer besatte klippeøen, for at gøre opmærksom på indianernes rettigheder i USA. Besættelsen af Alcatraz varede i 19 måneder indtil juni 1971, hvor de sidste aktivister blev fjernet af myndighederne. I 1972 fik National Park Service ansvaret for Alcatraz, og i 1973 ankom de første turister til øen for selv at opleve den legendariske klippeø.
Se mappen ‘Alcatraz’

Victorian Houses
Et besøg til de verdenskendte Victorian Houses blev der også tid til. De fleste tror nok at der er en masse af disse huse i de så kendte pastelfarver, for når man ser amerikanske film så vælter de bare frem, men jeg er ked af at sige det, i filmens verden er ting manipuleret. Der er kun ganske få huse i virkeligheden!
Se mappen ‘Victorian Houses’

Winchester Mysterie House
For at komme til at se dette fuldstændige gakkede hus med 160 værelser kørte vi til San Jóse og jeg skal da ellers lige love for at det var et gakket hus med trapper der førte til ingensteder, vinduer der åbnes ind til en mur, døre med kun et håndtag, skjulte rum og altandør der åbnes til ingenting.
Damen som boede i dette hus var enke efter Mr. Winchester der opfandt Winchester riflen, hun havde ingen plan for huset men efter sign. skrev hun på små lapper papirer hvad der skulle bygges og overgav disse skriblerier til bygningsarbejderne. Derfor er det fuldstændig meningsløst og håbløst at finde rundt i.

Heldigvis var vi på en guidet tour, for ellers havde vi mistet overblikket og var faret vild. Enken døde i 1922 og da var huset stadig under tilbygning!
Man kan se på et mine fotos taget oppefra at området er gigantisk stort og at det desuden rummer en stor park.
Jeg har fundet en engelsk omtale af enken og huset og den kan læses nedenfor.

”Why does the Winchester Mystery House have stairs leading nowhere?

by Molly Edmonds

Browse the article Why does the Winchester Mystery House have stairs leading nowhere?
Why does the Winchester Mystery House have stairs leading nowhere?
Most of us want to get home construction over as soon as possible. We worry about the expense and complain about the inconvenience. But for Sarah Winchester, construction was a way of life. For 38 years, she had construction going 24 hours a day at her home in San Jose, Calif. This was no ordinary construction job, though; the house is an oddball labyrinth of rooms that at one point reached seven stories. It’s filled with weird things like stairs and doors that go nowhere. And I haven’t even mentioned the ghosts.

Sarah Winchester didn’t always want to build a haunted mansion. Born in 1839, Sarah Pardee was one of the social stars of New Haven, Conn. Although she only stood 4 feet 10 inches, she was known for her beauty and her sparkling personality. In 1862, Sarah married William Winchester, who was the heir of the Winchester Repeating Arms Company. The company had developed the repeating rifle, a gun that was easy to reload and fired rapidly, at a rate of one shot every three seconds. The gun was used by Northern troops in the Civil War and was also known as “the gun that won the West” [source:

The young couple started a family in 1866, but their daughter, Annie, died in infancy, a blow that Mrs. Winchester never recovered from. Mr. Winchester died of tuberculosis 15 years later. Distraught over these losses, she visited a medium for spiritual guidance.

The medium told her that the Winchester family had been struck by a terrible curse and was haunted by the ghosts of all those killed by the Winchester rifle. Their spirits were seeking vengeance, and the only way to appease them was to build a house for them. The ghosts had another request: that the house never be completed. Never stop building, the medium told Mrs. Winchester, or you will die.

We can’t know exactly how she interpreted this advice; she might have thought the spirits would get her if she stopped, or she might have seen continuous construction as a path to eternal life.Mrs. Winchester headed west to build a home for herself and her ghosts. She bought a six-room farmhouse on 162 acres in California and set to work building, a task that would occupy her until her death 38 years later. But how did she end up with such a weird house? Why did she construct stairs that went nowhere and doors that opened into walls?

Constructing the Stairs and Doors to Nowhere

Mrs. Winchester served as her own architect, but it’s possible that some ghosts had a hand in designing the house as well. Each night, Mrs. Winchester would retreat to her séance room and receive instruction from the spirits on the progress of her house. The next morning, she’d present her construction workers with hand-drawn sketches of what was to be done.
Sometimes it seemed she didn’t care what she built, as long as she could hear the hammers of her crew. The crew might spend a month constructing a room, only to be ordered to destroy it the next month. Because Mrs. Winchester paid well, no one disputed her instructions.

Mrs. Winchester had inherited $20 million and just less than half of the Winchester Repeating Arms Company stock [source: Taylor]. This left Mrs. Winchester with a daily income of about $1,000 to spend on her house [source: Taylor]. (Multiply those figures by about 20 to get an idea of how much money that would be in 2008 [source: U.S. Department of Labor].)But what of these doors and stairs to nowhere? Doors may open onto walls, or in the case of a second story door, to the outside, resulting in a big fall for anyone who might try to exit that way. A closet door in the second floor séance room opens onto a first-floor sink several feet below. The stairs to nowhere are pretty much what they sound like: Stairs go up until they reach the ceiling, and then they just stop.

Stairway to Heaven?

While the stairs to nowhere get a lot of attention, all the stairways in the Winchester house are unique. Most stairs in the house are only about 2 inches (5 centimeters) tall. The staircases zigzag back and forth, going around and around in circles. Were these staircases also built to confuse the spirits? Possibly, but the height of the stairs served a very specific purpose. Mrs. Winchester had very bad arthritis, and these small stairs allowed her to get around.

How Mrs. Winchester got around

The useless stairs might have a simple explanation; the stairs were likely a part of the original house that Mrs. Winchester bought, and when she started adding on to the home, she covered up the stairs. Whether it was accidentally or on purpose, Mrs. Winchester usually covered up her mistakes by just continuing to build around them. Because she had no master plan for the house, her architectural ideas didn’t always work out. Since she had no deadline for completion, she’d either tear down the mistake or cover it up with something else.Some people think that these touches were designed to confuse the evil spirits that were haunting Mrs. Winchester. Believing that ghosts would get lost on stairs that went nowhere or accidentally step out of a door that went outside, Mrs. Winchester might have deliberately installed these weird touches. If this sounds strange to you today, you’re not alone. Even at the time that Mrs. Winchester was building the house, she was regarded with suspicion. Some thought her an eccentric with too much money on her hands, and her home took on the nickname “mystery house” not long after her death.Because Mrs. Winchester left no diary or other communication, we honestly have no idea what might have been going on her mind. What we do have is her house, which is still open to tourists. Is it a monument to madness or money? Is it still haunted? On the next page, we’ll poke around inside the Winchester Mystery House.

Mrs. Winchester died in her sleep in 1922, and the house was sold to a group of investors who wanted to create a tourist attraction. To this day, it’s hard to know exactly how many rooms are in the house, because people kept getting lost when they counted. Even the home’s California Historic Landmark description calls it a “large, odd dwelling with an unknown number of rooms” [source: Taylor]. It’s estimated that about 160 rooms are in the house.Mrs. Winchester probably didn’t get too many trick-or-treaters at this door.
You can see the room where Mrs. Winchester died on the tour, as well as the Daisy Room, where Mrs. Winchester was trapped for several hours after the 1906 San Francisco Earthquake. According to legend, Mrs. Winchester slept in a different room each night so that the ghosts couldn’t find her, but unfortunately, the servants couldn’t find her either after the earthquake. Mrs. Winchester was convinced that the spirits were going to get her during the earthquake, and that the earthquake was a sign from the spirits that they were angry that she might finish construction on the house. To appease the spirits, Mrs. Winchester boarded up the rooms damaged by the earthquake so that they would never be repaired, and thus, never finished. She may have also been hoping to trap some of the evil spirits inside that suite of rooms.

Is the house haunted?

Mrs. Winchester was convinced that she lived with spirits. But are they still there today? Does the spirit of Mrs. Winchester walk the halls? Some psychics say yes, that upon visiting the house, they sense spirits wandering the halls. Tour guides and visitors report mysterious footsteps, banging doors and weird moving lights. Some see doorknobs move by themselves and feel cold spots. It may be something you’ll have to determine for yourself. The Winchester Mystery House offers daily tours, and for those that want to be particularly spooked, flashlight tours are offered on Halloween and all Fridays that fall on the 13th of the month.

The house had reached seven stories by 1906, but the top three floors collapsed after the earthquake. Some other famous numbers associated with the house include its 47 fireplaces, 17 chimneys, two basements, six kitchens, 10,000 window panes and 467 doorways [source: Winchester Mystery House]. Despite these impressive numbers, there are only two mirrors; Mrs. Winchester thought that ghosts were afraid of their own reflection Mrs. Winchester also had an obsession with the number “13.” Many things installed in the home feature 13 of something: 13 window panes, 13 wall panels, 13 sections of flooring, 13 stairs in each staircase. There are 13 bathrooms, sinks have 13 drain holes and the séance room has 13 coat hooks.Beyond the stairs and windows to nowhere, there are other architectural oddities all over the house. Stair posts were installed upside down, and chimneys that served no purpose are all over the house. There are cabinets that are less than an inch (2.54 centimeters) deep. Mrs. Winchester ordered a beautiful and outlandishly expensive Tiffany glass window, but after she installed it, a wooden wall was built behind it, so that sunlight could never shine through the panes. There’s a storeroom of other expensive windows, wallpaper and furnishings that Mrs. Winchester never got around to using that was valued at $25,000 at the time of her death [source: Grant]. That’s just a drop in the bucket of the $5.5 million that Mrs. Winchester eventually spent building her house. However, due to the unrepaired earthquake damage and the crazy design, the house sold for a mere $135,000 .”

Link: http://www.youtube.com/watch?v=7dy0TnZ_vpk
Se mappen ‘Winchester House’

Cable car Museum
Her i dette museum forevises fortid og nutid. De ældgamle cable cars som bliver trukket af cabler under jorden er en genial opfindelse, og dermed også en sikker turistmagnet.
På museet ser man hvordan de forskellige modeller blev udviklet og hvilken skade de og byen undergik ved det store jordskælv i 1906.
Samtidig med at det er et museum er det også et nuværende værksted, for her holdes kablerne i gang døgnet rundt og hvis en cablecar har problemer med cablet, så fixes det her på værkstedet.
Se mappen ‘Cable car’

San Francisco
Denne dejlige by er bestemt et genbesøg værd. Vi både gik og kørte op ad de sindsyge stejle gader. Det blev til en go’ eftermiddag ved Pier 39 hvor bl.a. søløver holder til. Der sker en masse ved kajen, der er både underholdning og forretninger.
Se mappen ‘San Francisco’

Efter 17 herlige dage slutter loggen med hjemrejse d. 23.01.11



Santorini 2010

Rejsebeskrivelser Posted on Fri, October 01, 2010 20:40:40

Santorini, sommeren 2010

Endnu en sommerrejse er foretaget og de udsendte, Jesper & undertegnede har i år gjort grækerne aldeles opmærksomme på nørderne fra det kolde nord 😉

Efter en kort transport tid ankom vi til Santorini Airport i stegende varmt vejr, og velankommet til hotellet, og efter en hurtig recognisering på hotellet gik vi til informationsmøde hos rejsearrangøren, Apollo.
Kvaliteten af hvad rejsearrangøren tilbyder er åbenbart meget forskellig fra destination til destination. I dette tilfælde blev vi mødt af en guide som dels startede mødet før tid, og dels havde tilrettelagt mødet på et uhensigtsmæssigt sted på hotellet.
Det skulle vise sig ved denne lejlighed, og ved senere kontakter til denne guide, at der blev givet mangelfulde og vildledende oplysninger lige så vel som, at guidens interesse for gæsterne kunne ligge på et meget lille sted.
Det kan ikke anbefales at rejse med Apollo på denne destination!

Hotellet var fint, og specielt vores værelse var kæmpe-stort, ca. 25 m2.
Stedet pænt anlagt og vedligeholdt, samt venlig betjening.
Etiblisamentet lå med få meters afstand ned til hav og strand, men havde også flere store pools hvor man kunne slænge sig med kolde drinks 😉
Vi blev hurtigt kendte af hotellets personale, for som det normalt er kutyme at gæsten kan sætte et ”No disturb’ skilt på døren, fandtes sådanne slet ikke på hotellet. Ergo måtte vi selv lave et.
Se mappen ‘Hotellet’

Øen er meget lille og egentlige byer findes ikke, kun landsbyer hvoraf hovedbyen, Fira er den største. Der er stort set kun een hovedvej der forbinder landsbyerne til hinanden, men for at komme rundt og ikke mindst se noget, kræver det at man skaffer sig et køretøj af en eller anden slags.
Vi valgte at leje en ATV’er, 50 kb som vi kørte rundt på. På denne måde kom vi omkring og så mange interessante ting.
I byen Fira er en svævebane placeret som fører op fra kysten og til toppen. På sin vej opad havde man åbenbart bygget en for høj mur, så desværre kunne vognene ikke passere, så hvad var mere nærliggende end at slå hul i muren så vognene kunne køre uhindret frem og tilbage. Smart!
Se mappen ‘Byliv og Kymco + Cabelcar’

Da øen oprindelig er en vulkanø kan man med fordel dykke og se et flot scenarie af vulkanbjergsider i forskudte niveauer.
Vi hyrede en instruktør som skulle dykke med os. Det første dyk havde vi i Egypten i 2005 og det forløb ganske positivt.
For at komme ud til dykker stedet skulle vi først sejle i en gummispeedbåd. Vi var vel en 10-12 personer hvoraf kun Jesper og jeg skulle dykke. De andre skulle snorkle i et lidt andet område.
Sejladsen var særdeles voldsom, og der var ikke rigtigt noget man ku’ holde fast i, så det gjaldt om at hænge sig fast i hvad som helst. Det resulterede i, at man brugte en masse arm og benkræfter på ikke at falde overbord, så da vi endelig blev sat af, rystede hele kroppen af udmattelse.
Vi havde i forvejen fået genopfrisket teorien og gennemgået sikkerhedsreglerne inden vi tog afsted, men de skulle igen gennemgås i vandet.
Som noget nyt ifht dykningen i Egypten gennemgik vi hvordan luftaggregatet skulle tages ud og ind i munden på 3m vand. Det var noget grænseoverskridende at skulle åbne munden og proppe aggregatet ind, men det gik ok. Det var lidt vildt at tænke på at denne procedure ikke blev gennemgået i Egypten – sæt man havde mistet aggregatet eller havde fået hoste og ikke anede hvordan man skulle få det ind igen på 10m dybde!

Vi skulle tage alt udstyret på i vand, og det var bestemt ikke let for bunden var fyldt af store og små våde sten så man skvattede rundt mens man forsøgte at få blybælte, finner og maske til at sidde.
Nå, endeligt kom det hele på plads og vi dykkede ned til 12 m. Fisk var der ikke mange af men til gengæld var der flotte vulkanbjergvægge.
Et fantastisk skue og stilheden enorm!
Man svømmer rundt og er gæst i et fremmed element og kan kun beskue herlighederne uden at skulle tage beslutning om noget som helst.
Vi bestod de to første dele i åben hav-dykning og fik stemplet vores certifikater.
Se mappen ‘Dykning’

Der blev også tid og mulighed for at ride på æsler op ad de stejle bjergsider som rejser sig 300 m stejlt op fra kysten. Mit æsel var et særdeles væver et og som overhalede alle de andre – at jeg så fik skrabet knæene op ad mur-siderne, tænkte det stakkels dyr nok ikke på, for stææærkt sku’ det jo gå!
Se mappen ‘Lastdyr’

I det hele taget er øen meget spændende og har en dramatisk natur, flotte farver og stemningen er meget afslappet.

Øen i facts – kort fortalt:
Størrelse: 90 km2, hovedøen dog på 73 km2.
Til sammenligning er Bornholm på 588 km2.

Oprindeligt var Santorini rund men for ca. 3600 år siden eksploderede hele inderøen i et gigantisk vulkanudbrud som kunne høres helt oppe i Nordnorge. Den tsunami det medførte havde en højde på 220 m og skød en fart af 350 km/t og nåede således Kreta i løbet af 30 min.
Til sammenligning havde den tsunami der bl.a. ramte Thailand for nogle år siden, kun en sølle maxhøjde af 20 m!
Santorini og andre øer blev dækket af et 60m lag aske, det ved man fordi nogle forskere har fundet olivengrene, og har kunnet datere disse.
Den inderste del der eksploderede sank derpå i havet på 800m dybde men toppen af vulkanen nu er dukket op igen og man kan færdes på den.
Sporene efter dette kæmpe brag er meget iøjfaldende. Overalt ser man lava og stenarter i flotte farver.
Se mappen ‘Vulkanen’

Byen Oia ligger på nordvest spidsen af øen Tirassia og har ca 300 indbyg. Byen er kendt for sine flotte solnedgange.
Byen Perissa er beliggende på Santorinis sydøstlige kyst. Byen ligger ca 10 km øst for hovedbyen Fira.
Se mappen ‘Rejseplan’

Efter 14 dage med sol og sjove oplevelser sluttes logbogen.



Next »