Blog Image

Bloggen

Rejsebeskrivelser

Her kan du læse om ferie beskrivelser og meget andet.
Du er velkommen til at komme med kommentarer ;-)

USA / Cruise 2009

Rejsebeskrivelser Posted on Mon, August 10, 2009 20:03:19

USA / Cruise 2009

Dette års sommertogt er gået til USA/Florida kombineret med et krydstogt i Caribien.
Da Jesper og undertegnede ikke har prøvet et krydstogt før var en 7-dages sejlads til at tage og føle på.
Vi ankom til Titusville, en lille by nord for Cape Canaveral. Her tilbragte vi 6 hyggelige dage. Der er meget rumfarts historie knyttet til byen, så er man lidt interesseret i bla. fly, teknik og historie er byen værd at gæste. Der er selvf. også mange andre ting at se på og ikke mindst spise. Vi spiste ofte på ‘Sonny’s Restauranter’ hvor man kan få møre grillede Spareribs.
En Mac Donald fik dog også æren af vores besøg men ikke på den almindelige kedelige måde. Næh, vi foretrak at GÅ igennem Mac-Drive. Det var nu ikke helt let for maskinen der registrerer ens tilstedeværelse, reagerede ikke på gående gæster,, så efter noget venten på en bilist, var vi heldige, at der kom en som vi så ku’ spadsere ind foran. Fik afgivet ordre og vadede videre til næste box hvor vi fik maden. Damen som betjente ordren gloede naturligvis på sådanne åndsvage gående mennesker som os, og spurgte: What happend to the car hvortil Jesper svarede; Oh, it broke down. Damen lænede sig ud af vinduet og kiggede vantro ud i luften og så på os. Gentog spørgsmålet og gloede igen ud af vinduet. Tilsidst skraldgrinede hun og pegede hiksene ud i luften efter den mangl. bil og på os. Hun fik vist en go’ historie når hun fortæller den videre! Vi gjorde dog opmærksom på at den der sad i bilen og ventede på at give bestilling var en ny kunde og ikke os.
Hvorfor vi gik igennem Mac Drive i stedet for at køre, var, at Mac D. var vores nabo til motellet med kun en lille græsplæne imellem så vi synes at det var spild af resurser at starte bilen op og køre rundt om græsplænen for derefter at holde i kø for at få mad 😉

Vi besøgte et lille rumfartsmuseum med mange personlige effekter fra astronauter igennem tiden. Det var her at vi hørte at der dagen efter skulle være launch af rumfærgen fra Cape Canavaral.
Sådan en raket afskydning ser man måske kun een gang i sit liv så vi fik bestilt VIP-billetter til sceneriet.
Vi blev hentet i bus og kørt ud til Kennedy Space Center, men inden vi nåede så langt blev vi desværre orienteret om at launch af Endeavor var blevet udsat på grund af lynnedslag i noget teknisk grej i nærheden.
Det var saftsusme ærgeligt – så tæt på og så var det os der blev brændt af i stedet. Med de billetter vi ellers havde købt kunne vi ha’ siddet på 10 km’s afstand og mærket rumlen i jorden fra brændstoftankene og mærket varmen når raketten lettede. Vi havde direkte udsigt til rampen så vi var temmelige skuffede.
Dagen efter ville der være en ny mulighed for opsendelse men vi kunne under ingen omstændigheder få en fornyet chance, for da sku’ vi borde cruise-skibet og starte vores cruise. Det skal tilføjes at rumfærgen heller ikke blev sendt afsted dagen efter men først 4 dage senere.

Se mappen Titusville

En af dagene var udflugtsmålet en sejltur med Airboat ude i sumpene hvor vi så ‘diller’ og andre farlige dyr.
Fantastisk at sejle med Airboat. Den har en gigantisk mølle bagerst og så flyver den over alt hvad der måtte lægge under den.
Efter turen i sumpene var der mulighed for at holde ‘Hollywood’ en stor ‘dille-unge’ i hænderne.
Wauw… en oplevelse! Det kære dyr var blød i huden som en barnenumse og meget stærk. Han havde et skælmsk blik i øjnene og var bare nuttet. Han havde dog fået bundet gabet sammen med snor så jeg ikke ku’ se hans tænder.

Se mappen ‘Sumpen’

Skibet:

Freedom of the seas fra Royal Carabien…..
Et kæmpe skib med plads til 3.700 passagerer og over 1300 besætningmedlemmer.
Et skib der indeholder alt og tilbyder alt i underholdning.
For bare at nævne nogle få ting: Pools for både voksne og børn, klatrevæg, basketball, minigolf, motionscenter, isbane, skøjteløb, FlowRider, cinders-løbebane, whirlpools, Full-size Everlast boxing ring, Casino Royale, Kunstudstilling, kunstauktioner, bibliotek og mange mange flere….
Foruden restauranter, barer og forretninger.
Maden var et helt kapitel for sig, og der var alt man kunne tænke sig.

Skibet, pengeløst så man ikke skulle rode rundt med kontanter, men ku’ få det købte skrevet på kahytkortet.
Alt mad, soft-drikkevarer og alle underholdningstilbud inclu. var med i prisen.
Vores kahyt på øverste, 10. dæk med balkon var virkelig lækker. At sidde midt på havet i 28 gr. varme var fantastisk. Skibets øverste dæk, dæk 15 var forbeholdt soldæk og spisesteder og pools m.v.

Sejlrute:

Cape Canavaral – Coco Cay, Bahamas, St. Thomas og St Martin.

Vi lagde ud fra Cape Canaval og sejlede til næste dags morgen hvor vi nåede Selskabets egen ø, Coco Cay. Skibet lagde til ude på havet og passagerer fik mulighed for at stige af og blive fraget i små både ind til øen. Her kunne man bade, snorkle og slappe af – ren idyl 🙂
Sidst på eftermiddagen skulle man være ombord igen og fortsætte sejlladsen til næste ø.

Næste stop, St. Thomas, en gammel dansk besiddelse med masser af historie og danske gadenavne. Det gamle danske Fort Christian var dog under renovering, som et skilt forkyndte, så ville denne renovering være færdig i sommeren 2006! Nåja,… meget kan jo gå galt i sådan en udregning 😉
Det er en underdrivelse at sige, at det var meget varmt, men vi gik dog rundt og så på seværdighederne, bla. de 99 trin som vi dog ikke besteg i fuldt antal.
Øen fremstår som meget frodig og venlig med glade mennesker omgivet af klare stærke pastelfarver.
Vi kørte op i en gondol og nød udsigten udover havet, havnen og naturen.

Se mappen St. Thomas

Næste stop øen St. Martin som er hollandsk-fransk ejet. Personligt synes jeg at der var kedeligt på øen. Den var ikke særlig frodig men fremstod fattigt og tilbagestående ifht St. Thomas.
Vi havde købt billetter til en udflugt på nogle køretøjer, nærmere bestemt nogle off-roader på 4-hjul. Efter beskrivelsen skulle kørslen foregå stille og roligt og ikke i trafik. Virkelighden var dog noget anderledes.
Der blev kørt i en række på en ca 15 køretøjer, og der blev kørt stærkt og noget af tiden i trafik, ellers på områder med store huller fyldt med store og små sten.
Jesper var styrmand og jeg forsøgte at få styr på mine gennemrystede lunger og nyrer. Der var et enkelt stop undervejs og målet var en strand hvor man fik noget tid til at bade. Derefter tilbage til udgangspunktet.
Det var ikke særlig sjovt så jeg var glad for at ku’ stige af og mærke jorden under fødderne igen.

Se mappen St. Martin

Vel ombord på skibet ventede nu et par dages sejlads inden vi igen steg af skibet i Port Canavaral. Fik slappet af og gjorde status. 7 dages sejlads er faktisk for lidt for der går noget tid inden man finder rytmen ombord.
At få tømt skibet for små 4000 mennesker kræver en effektiv logistik. De første passagerer forlod skibet kl 6.30 og senest kl 10 var alle af borde. Kl 13 samme dag kom de nye passagerer på skibet så i mellemtiden forestår et større rengøringsarbejde og få skibet køreklar igen.

Se mappen Cruise

Cocoa Beach:

De sidste dage blev henslængt nydt i denne lille by, Cocoa Beach. Vi fik handlet ind af forskellige ting som man ikke kan få hjemme i Danmark, og endnu en tur i sumpene, hvor vi igen så masser af ‘diller’, store edderkopper, skorpioner og slanger.
I denne sump sejlede vi ikke med Airboat men i en lille pram og under os vrimlede det med sultne ‘diller’.
Der var ca 200 diller i området, og som vi fik at vide, så havde hver og en ders egen personlighed.
Vi blev introduceret til dillerne og de andre dyr ved at dyrepasserne viste os dem og at vi fik lov at holde dem, dog ikke skorpionen. Jeg troede aldrig jeg skulle holde en slange eller en grum sorthåret 8-benet edderkop. Jesper fik mig overtalt og det var meget grænseoverskridende.

Edderkoppen har sit skelet udenpå så hvis man taber den så går den i stykker. Jeg havde ventet at den var tung, men jeg kunne overhovedet ikke mærke dens vægt.
Nogen ‘kop-elsker’ bliver jeg dog aldrig!

Der var også en udstilling af de første indianere der befolkede Florida. Man så hvordan deres boplads var indrettet, og hvordan de tilrettede værktøj. Meget spændende men svært at forholde sig til de mange facts der bliver givet.

Se mappen ‘Sumpen’

Efter en god ferietur på 18 dage fløj vi fra Atlanta til CPH og herfra sluttes logbogen.



Gent 2009

Rejsebeskrivelser Posted on Sat, March 07, 2009 19:21:05

Dette års vintertur er gået til Gent, Belgien.
I år var rejsefællen Jesper ikke med men det var til gengæld Ina.

Hvor er det nu Gent ligger kan jeg høre flere spørge.
Jo, Gent ligger ca. 60 km vest for Brussel.
Det er en hyggelig by at besøge. I centrum er alt brostensbelagt med toppede brosten. Man må passe på at man ikke skvatter rundt.
Byen er præget af kæmpe katadraler hvoraf en skal nævnes, Sin Bavo’s Katedral med ikke mindre end 22 altre. I centrum og i nærmest forlængelse af hinanden står tre af disse kæmper med en fjerde lige overfor.
Her kan vores hjemlige Roskilde Domkirke godt pakke sig!

Byen er bygget op omkring en kæmpestor borg bygget i 1100 tallet. Denne er mulig at bestige ad snørklede trapper og udsigten over byen er flot.
Rundt omkring i Borgen er der udstillinger af bla. våben, toturkælder og fangekældre.

Der er mange museer som er værd at besøge. Som nogle få kan nævnes Design Museet, og det psykiatriske hospitals museum som kan fremvise skulpturer og kunst fremstillet af indlagte patienter. Et righoldigt udvalg af dårekiste, den tids lægeredskaber og viden indenfor psykiatrien, samt et stort udvalg af konserverede kropsdele.

Centrum er præget af mange gode spisesteder og cafeer og ikke mindst chokolade forretninger hvor man kan købe sig en fed overvægt til 🙂
Menuskiltene er dog ganske umulige at tyde for alt står på flamsk, som er en grundig blanding af hollansk, fransk, tysk med et tvist af en særlig blanding belgisk!

Mange kanaler bugter sig igennem byen hvor man om sommeren kan blive sejlet rundt og se byen fra denne kant.
Efter kl. 18 er byen dog stort set død men folk flokkes i dagtimerne livligt i gaderne ind og ud og forbi sporvogne som kører med få minutters intervaller i dagtimerne.
Folk i byen er utrolige hjælpsomme og glade for at kunne hjælpe og man føler egentlig aldrig at man kan fare vild.

Efter en uges ophold vendte jeg atter snudeskaffet hjemad, hovedet fyldt til bristepunktet af flamske gloser.

Fakta:

Befolkningsantal: ca. 65.000
Sprog: Flamsk, fransk, tysk
Religion: Katolisisme
Medlem af EU
Møntenhed: Euro



USA 2008

Rejsebeskrivelser Posted on Mon, August 11, 2008 03:33:05

Endnu et år med destination USA/Østkyst

Dette år og denne tur er mest af alt en storbyferie kombineret med bilkørsel igennem syd-staterne til Florida og en badeferie til slut.

New York
Vel ankommet til New York hvor vi tilbragte de første 6 dage. Jeg har aldrig været i NY før, kun i transit. Det er så ikke helt korrekt – jeg har været en kort tur i byen men det er mange år siden.
Jeg havde forestillet mig byen ganske mørk, ucharmerende, stinkende, sådan rigtig storby-agtig.
Men hold da op, hvor jeg blev hevet ud af den vildfarelse!
Jeg må dog have set meget hjemmevant ud da jeg entrede amerikansk jord for jeg blev mødt med et ‘Welcome home Sir’ 🙂

Byen fremstår stik modsat, meget charmerende, lys og åben med masser af sollys, grønne parker og oaser. Skyskraberne er meget forskellige fra hinanden, nogen buede, andre firkantede, og atter andre med altaner, men hele tiden forskellige og i oftest bygget i lyse materialer.
Vi boede på Manhatten få minutters gang fra alt det kendte, Central Park, Grand Station, Times Sq, Union Sq, Chrysler-bygningen, Empire St, Ground Zero, Brooklyn osv…..
Vi prøvede det hele…..

Ground Zero
Det er svært at fremhæve nogle ting fremfor andre, men stærkest står dog oplevelsen af at være ved Ground Zero, hvor World Trade Center med sine to bygninger havde stået som vartegn over byen. Nu et gevaldigt hul i jorden men med livlig byggeaktivitet døgnet rundt.
Pladsen kommer til at hedde ‘Freedom Tower’.
Vi mødte tilfældigt en amerikaner som fortalte hendes egen personlige beretning om dagen da terroren ramte byen. Hun arbejdede for staten i en nabobygning og havde således udsigt fra første parket da WTC faldt sammen. Hun fortalte om hvordan byen blev fuldstændig stille og indhyldet i aske, beton og sorte skyer.
Det havde gjort et traumatisk indtryk, og hun havde ikke siden det skete for syv år siden, været i nærheden af stedet.

Et andet stærkt indtryk var at sejle tæt forbi Ellis Island og Island of Liberty hvor Frihedsgudinden står. Denne kæmpe statue som igen åbnes for offentligheden næste år.
Mine forældre, som indvandrede til USA for mange år siden, skulle igennem ‘sorteringsanlægget’ på Ellis Island, min faster, fars søster blev amerikansk gift efter 2. verdenskrig, skulle også godkendes som indvandrer, og nu kom jeg så og så det hele fra første parket. Ikke at jeg skulle indvandre, men at være der hvor andre slægtninge før mig, har været, fik oplevelsen til at føles, at ringen blev sluttet.

I fotoserien ses også et billede fra den kendte Max Brenner som har flere chokolade-barer og en dag var vi på besøg og fik en lækker gør-det-selv chokolade. Man blander selv chokoladen, stærk eller sød i varm mælk som holdes varm af et fyrfadslys.

En dansk kunstner, Olafur Eliasson, født 1967 i København har i øvrigt vundet en konkurence om vand-skulpturer under byens broer på Hudson og East River. Her er opført store vandfald og det særlige ved kunsten er, at der arbejdes meget i miljø, natur og kunst.

”I udviklingen af ”The New York City Waterfalls” har jeg forsøgt at arbejde med nutidens komplekse opfattelse af det offentlige rum. Vandfaldene vil give folk mulighed for at genoverveje deres forhold til de spektakulære omgivelser, og jeg håber at vække oplevelser, der er individuelle, men som også lægger op til kollektiv fornemmelse.”

”The New York City Waterfalls” vil være synlige fra land og fra både, og fordi de står tæt på hinanden i East River, vil man kunne se dem på samme tid fra flere forskellige punkter på Manhattan, Brooklyn og Governors Island. Vil man hellere i nærkontakt med værkerne, bliver der arrangeret bådture til vandfaldene. Men herligheden er ikke kun for synets skyld. Det såkaldte The Economic Development Corporation (EDC) forventer, at projektet, der er kommet i stand gennem private donationer til New Yorks Public Art Fund, vil bidrage med 55 mio. dollars til byen økonomi.

Et besøg i Empire State Building er også et hit. Vi så udsigten efter mørkets frembrud og det var et aldeles storslående syn. Bygningen stod færdig i 1930 og er 381 m højt.

Et besøg foran FN-bygningen var lidt af en skuffelse. Flag og anden udsmykningen var taget ned, måske fordi det var weekend? Jeg havde forestillet mig at bygningen var velbesøgt, men der stod kun tre forkølede japanere foruden Jesper og mig. Det kendte citat fra Isaiah som lyder:
”They shall beat their swords into plowshares and their spears into pruning hooks. Nations shall not lift up swords against nation, neither shall they learn war any more”.
Se mappen ‘New York’ – billeder af Jesper og jeg og det kendte citat.

Vi så New Yorks skyline fra søsiden. Et imponerende skue. Det der slår een er, at bygningerne fremstår så forskellige og aldrig bliver trættende for øjet der skal se dem.
Amerikanerne har været vældige fremsynede for de begyndte allerede sidst i 19′ tyverne på at bygge i højden.
Personligt forstår jeg ikke den modstand der er i Danmark mod at bygge i højden. De der er imod skyskrabere kan ikke have meget realistisk viden at sammenligne med når man så skråsikkert er imod. Men klart, hvis man smækker ET højt hus op, som fx Ferring-huset på Amager, som står mutters alene, ser det jo aldeles tåbeligt ud. Men danskere er jo heller ikke just kendt for visionalisme – vi er og bliver en gammeldaws bondekultur som helst selv skal opfinde hjulet hver gang noget nyt skal introduceres.
Se mappen: ‘New York’

Grand Central

Grand Central togstationen er som navnet antyder grande. I mange niveau’er breder sporene sig og togene kører med få minutters intervaller.
Utroligt at det kan lade sig gøre i en by med 8-9 mill mennesker, at få flyttet horder af mennesker fra A til B. Hele togsystemet kører bare 24 timer i døgnet, men i Danmark kører det ad H til!
Se mappen ‘Subway’

Central Park
Central Park, anlagt 1844, er med sine mange muligheder, grønne plæner, søer og muligheder for underholdning, og atter andre steder, hvor roen dyrkes få gader væk fra den pulserende by. Det er også i parken at man ser hundeluftere der er på job, ikke med een hund men med mange der er bundet sammen. I Parken ses også Cleoprates ‘The Needle’ – en kæmpestor obelisk foræret af egypterne i 1881 til New Yorks borgere. Egypterne fortrød imidlertid deres gave og har siden forsøgt at få den tilbage.
Se mappen ‘Central Park’

Kennedy Space Center
I lejet bil, nå ja, en 7-pers. minibus, kørte vi små 1800 km sydpå gennem staterne New Jersey, Pennsylvania, Delaware, Maryland, Virginia, North Carolina, South Carolina, Georgia på østkysten til Cape Canaveral i Florida hvor vi opholdt os i to dage på Kennedy Space Center. Her tilbragte vi 17 timer på disse to dage. Hvis man er teknisk interesseret er der masser at kigge på og deltage i.
Vi var på en guidet ‘Close-up’ bustur hvor vi bl.a. kom helt tæt på rumfærgens affyringsramper, tæt på de faciliteter hvor færge, løfteraketter, og den store tank bliver samlet og gjort klar til affyring oma. I øvrigt tror de fleste fejlagtigt at rumfærgen hedder en Shuttle men dens rigtige navn er Orbiter.
Var også oppe i en rumfærge-simulator der skal give en en illussion om hvad der sker under en affyring. Meget spændende! Den prøvede jeg to gange 🙂
Amerikanerne er jo go’e til spektaktulære set-ups så man får en uforglemmelig oplevelse og følelse af storhed, at denne nation kan præstere det den kan, uanset om man er enige i deres politik eller ej, må man lade amerikanere, at de er visionelle, handlekraftige og viljestærke.

Vi var også til et foredrag med en rigtig astronaut,Jon A. McBride, f.1943, der havde haft 4 missions i rummet. Efterfølg. var der mulighed for at stille spørgsmål til ham.
Der var et eller andet cool ved at være sammen med en af de 12 mennesker der har været på månen. Og til et andet foredrag hvor man fik noget at vide om vedr. forskellige forestående projekter i rummet. Det var oplysninger som offentligheden ikke altid får noget at vide om.
Her fik man i øvrigt også at vide at der nu kun er 10 opsendelser af rumfærgen tilbage før det er helt slut. Så vidt jeg forstod det overgår alt vedrørerende rummet til russerne som tager over og skal vist have det overordnede ansvar.
Foruden alt dette var der masser af udstillinger, IMax-film, og anden lærerig underholdning.

Space Centeret er bl.a. kendt for sin store bestand af alligatorer. Der er ca. 5-6000 i området. Vi fik en underfundig fortælling om at alligatorene var klatrede over hegnene, som af sikkerhedsmæssige årsager er omkring hele området, men at de kære kræ var blevet overvåget af kammeraer, netop som de kravlede over hegnet. Da man ikke kan have de små kære gående rundt og bide i raketterne og i folks fødder, måtte man sætte buer på hegnene og på denne måde adskille rum og natur, sikkert til stor fortrydelse for de kære kræ.
Vi så en af disse der lå ude i vandet og slikkede sig om munden – måske den kunne få fat i en enkelt (dumdristig turist)!?
Det meste af Florida og i særdeleshed Cape Canaveral er et stort sumpområde som byder på et rigt og varieret natur. Selve Space Center er anlagt i et naturreservat og personellet passer overordentlig godt på naturplejen.

Facts:
The Crawler-transporter, det køretøj der fragter Rumfærgen, løfteraketter og extern tank fra den bygning hvor de samles og til affyringsrampen, Launch,
vejer: 2.7 ton
Vejen fra samlingsbygningen til Launch er: 5.6 km
The Crawler kører 1.6 km/Timen
Tid for transporten: 4 timer.

Landingsbane er verdens længste: 4.5 km

Se mappen ‘Space Center’

Vestkysten af Florida
Efter disse travle dage kørte vi til vestkysten af Florida hvor vi havde 6 dages badeferie i Sarosota.
Denne by besøgte vi også for 3 år siden men den var bestemt gensynet værd. Vestkysten er ikke overrendt som østkysten. Der er mere mondænt og der er fred og ro. Vi kørte bl.a. til Tampa for Jesper ville gerne se Salvordor Dali museum.
Se mappen ‘Salvordor Dali’

Ellers kørte vi bare småture i området. Nød varmen, vandet og havet. Temperaturen ned gennem sydstaterne lå tæt på de 40 gr men i Florida lå den oftest på ca 32-34 gr. Det føles også varmt fordi luftfugtigheden jo er termmelig høj.
Vi er meget begejstret for vestkysten af Florida og har talt om at holde vinterbadeferie dér, hvis det er muligt. Vi fløj hjem via Atlanta til København.
Se mappen ‘Sarasota’

Rejsedagbogen afsluttes d. 2.august 2008



Thailand

Rejsebeskrivelser Posted on Wed, February 27, 2008 18:36:27

Thailand, Hua Hin 2008

Vinterferien dette år blev tilbragt i Thailand i byen Hua Hin. Byen er beliggende 230 km syd for Bangkok.
Igen er feriens udsendte, Jesper & Simon på oplevelse ud i østens mysterier.
Efter en direkte 11 timers flyvning med SAS, som desværre ikke kan anbefales grundet dårlig service, uvenlig betjening og ultra dårlige sæder, ankom vi til Bangkok. Sprang ind i en shuttle og kørte de sidste 2 ½ time i bil til hotellet.

Klimaet på de kanter – meget varmt. 35 gr i skyggen i januar. Få dage var det overskyet, jeg tør næsten ikke sige det, men det var helt dejligt med overskyet himmel!

Nærmeste større by, Hua Hin 10 km fra hotellet. Meget snavset, støjende og grim by. De handlende solgte alverdens krims-krams af plastik. Mange af bix’ene var blot halve skure med noget plastikovertræk, eller en knallert med lad hvor varene lå.Landet er billigt og der kan med fordel bl.a. købes elektronik, mad, drikke og tøj.

Hotellet
Hotellet, fem-stjernet super-duper etiblisament med alt i luxus. En kæmpe svimmingpool som i hele sin længde var ca 200m lang x 2. Det blev til en ordentlig svømmetur.
Se mappe ‘Hotellet’ første billed som giver en oversigt over længden af hotellet som er lig med bassinets størrelse.
Her fandtes ingen plastik-sol stole. Alle møbler i fineste teaktræ, meget lækkert!
Folk tilbragte tiden med at læse romaner, sove og bade – det var næsten som at være på kurophold.
Rigtige mange værelser havde ‘egen’ udgang direkte til poolen.

Desværre kunne Thai’erne ikke tale eller forstå engelsk så tingene blev lidt besværliggjort. Til gengæld er de uhyre høflige grænsende til det belastende. Man hilser og hilser på den samme person selvom man møder ham 10 gange på en dag. Man kan ikke nøjes med et anerkendende nik men må stoppe op og udføre hilseceromani hver gang.
Som vesterlænding synes jeg ikke specielt meget om den totale underdanighed Thai’erne udviste. Service er en go’ ting men det kan også blive for meget af det gode!

Jesper fik sig et par nye sandaler og derfor smed jeg hans gamle, meget udslidte sandaler ud i papirkurven som ville blive tømt næste dag.
Uheldigvis gnavede de nye og Jesper ville ha’ de gamle tilbage men de var nu allerede blevet kasseret.
Nå, men selvom de ikke taler engelsk væbnede jeg mig med stor tålmod og gik ned til Frontdesk. Fik fat i en dame som selvf. ikke forstod en dyt. Jeg pegede ned på mine egne sandaler og tegne en papirkurv og gjorde tegn til at roomservice havde smidt dem ud.
Langt om længe forstod hun sagens pinagtige sammenhængen og lovede at gi besked såfremt sandalerne blev fundet.
Knapt et døgn efter ringede telefonen på værelset og hun fik fremstammet at ‘The goverment has taken the shoes’!!
Jaså….. at tænke sig en regering der går rundt og tar folks sandaler 🙂

Efter nogle dages afslapning ved poolen fik vi tilmeldt os flere guidede tur som indeholdt følg.:

The Royal Cave
Sejllads til Det Flydende Markede,
Broen over River Kwai
Elefantridning
Junglevandring
Tempelbesøg,
Rama IV’s sommerpalads Mareukatayawan

The Royal Cave
I nærheden og i umiddelbart tæt på neggangen til grotten færdes en del aber som vist ikke altid var helt fredelige men ku’ finde på at angribe turister. Vi slap uden overfald men de så da ikke så vilde ud!
Grotten fyldt med buddha’er i alle størrelser.
I billede nr 2 ses et elefanthovede hugget ud i stenene. Ligeledes billede nr 5 viser burmesesiske fanger som er blevet tilfangetaget af Thai’erne. De to lande har vist nok bekriget hinanden over tid.
Se mappen The Royal Cave

Det flydende markede
Sejlladsen foregik i lange tynde både henad kanaler som i antal på 200 var et vivar af krydsende kanaler. Jo tættere man kom midten jo større trafik af krydsende både. Tilsyneladende kom bådene fuldstændig på kryds og tværs af hinanden så det var svært at se hvordan de ku’ manøvrere rundt.
Langs kanterne af kanalerne var opstillet boder hvor lokale handelsfolk solgte deres varer. Hvordan kunderne i bådene så fik handlet fandt jeg aldrig ud af. Ofte blev der holdt en kjole eller anden genstand op men om man så sjussede sig frem til om den ku’ passe, vides ikke, men festligt var det da.
Mange af varene var de rene plastik-krims-krams, men man kunne købe alt fra guldsmykker til tørrede insekter.
Se mappen ‘Flydende Markede’

Broen over River Kwai
Et historisk mindemærke som har kostet tusindvis af krigsfanger livet under 2. verdenskrig. Japanerne havde besat Thailand og brugte krigsfanger til at bygge den fantastiske jernbane.
Efterflg. blev jernbanen dog bombet af briterne, men genopført over floden Kwai.

Der er anlagt en stor kirkegård i nærheden af broen med gravsteder for de faldende og dem der omkom under arbejdet med at bygge broen over River Kwai. På de tre sidste billeder i mappen ‘Broen over Kwai’ ses bla. en af gravstene for en af de to danskere der omkom.
Vi kørte med det gamle tog som det var dengang. Ingen polstrede sæder og anden komfort, men hårde træbænke og et hul i gulvet gjorde det for toilettet.
Se mappen ‘Broen over Kwai’

På elefantryg
Til et af højdepunket hørte elefantridningen.
Jeg skal lige hilse og sige at der er langt op til en sådan elefant. Først entrere en trappe op til en afsats hvorefter man kunne hoppe over på Jumbo.
Vi sad på en ikke særlig sidde-sikker bænk i glat plastik iført vore shorts, men til gengæld var der dog en snor som omhyggelig blev monteret som en slags sikkerheds-anordning. Meget betryggende, tænkte jeg!
Jumbo gik dog ikke mange skridt før han stod bom-stille. Pludselig rystede han fra snabel til hale – vi troede måske at han lavede sjov, men det kære kræ sku’ såmænd bare tisse. Det gjorde han i litervis 😉
Nå, nu gik det over stok og sten – ja, og derfor måtte vi jo kæmpe for at holde os på bænken for når Jumbo gik nedad så var vi altså i fare for at glide helt af. Jumbo gik flere gange ud i et stort vandhul og vi tænkte bare han nu ikke ville fylde snablen og trutte indholdet ud over os, men han var selvf. en go’ Jumbo 🙂
Mens vi red rundt, op og ned af stejle skrænter blev Jumbo pludslig meget sulten så han stak kursen direkte ind i en tjørnebusk. Jumbos hud ku’ jo sagtens tåle det, men Jesper og jeg sad altså med vores bare ben!
Nå, men efter sulten var stoppet og vi igen var ude på åbent terræn steg vores fører af og jeg gik nærmest i lidt panik over at blive overladt på Jumbos ryg, men føreren tilbød da nonchalant at en af os da kunne kravle ned fra bænken og hen på nakken og så styre Jumbo.
Behøver jeg at sige, at vi pænt takkede nej til tilbuddet?
Se mappe ‘Paa elefantryg’

Regnskov
Efter endt sejllads kørte vi så til regnskoven hvor Pala-u vandfaldet i 14 steps kunne bestiges.
Jeg havde forestillet mig at der var meget fugtigt i en sådan regnskov men overraskende nok var temp. faktisk ret behagelig. Terrænet var naturligvis meget kuperet og lianerne hang i stænger. En meget speciel oplevelse at starte ved foden hvor en masse fuglelyde eksploderede og til man kom dybere ind i skoven hvor stilheden bredte sig.
Vi nåede dog kun til step 4 i vandfaldene men mine ben var da fuldstændig syret til så jeg havde heller ikke af den grund kunne fortsætte.
Det er jo ingen hemmelighed at jeg ikke ser særlig godt og dermed er noget usikker på fødderne, men vores chaffør var meget hjælpsom og styrede mig fint igennem de værste forhindringer.
Se mappen ‘Regnskoven’

Klippede træer
Thai’erne har åbenbart en lidt mærkelig sans for at klippe alle træer i dyre-faconer. Træerne taler for sig selv 🙂
Se mappen Klippede traer

Kong Mogkuts sommerresidens
Thailand har i flere hundrede år haft monarki. Man er meget glad for sine konger som på de kanter hedder Rama’er. Den nulevende Rama er den 9. i rækken og meget populær. Overalt på veje og gadehjørner hænger kongens portræt i kæmpe størrelser.
Rama’erne har altid haft stor indflydelse på den førte politik, men især Rama IV (1851-1868) kan fremhæves som særlig interesseret i moderne ledelsesform. Han var den første konge der lærte sig engelsk og kooresponderede med fl. verdensledere, bl.a. den britiske dronning Victoria, Paven og den mexikanske præsident.
Han interesserede sig bl.a. for astronomi og økonomi.
Rama VI havde sit sommepalads i Mareukatayawan, ud til kysten iml. byerne Cha-am og Hua Hin.
Et kæmpe-palads udført i teaktræ men stående på mere end 1000 bærende søjler. Selve bygningen består for det meste af gulv og tage og er derfor meget luftig i konstruktionen.
Et fantastik syn!
Se mappen Kong Mongkuts sommerresidens

Tempel i Phetchaburi
Dernæst videre til et tempel i Phetchaburi – meget anderledes end vores kirker. Den offielle religion er Buddisme som angiveligt bygger på freds- og ‘det gode i mennesket’-religion, men som for en vesterlænding som mig, og i øvrigt ateist, ser det ud som om der ageres efter tilfældighedernes spil.
Der var både ‘lykkehjul’, pengeboxe, mad og pinderystere og handel med varer blandet i et stort sammensurium.
Man kunne købe et hylster med pinde og derefter sætte sig på gulvet og ryste hylsteret så et af pindene faldt ud. For enden af pinden var der en lap med et tegn. Dette tegn kunne man finde i et skuffedarium som man så åbnede. Her ville tegnet så vise sig at være et enten lykke-tegn eller det modsatte. Var det et dårligt tegn kunne man lade det ligge hos Budha, men var det et godt Tegn, så tog man det med sig!
En mærkelig verden.
Se mappen Tempel Phetchaburi

Flora
Thailand er landet hvor Orkiderer gror og der er mange af dem. Jeg viser et udsnit af de forskellige blomster vi så.
Se mappen Flora

God mad
Ja, velbekomme!
Vi så flere gange disse snack-vogne med ristede insekter. De er sikkert lige så lækre som vores pølser som sælges fra pølsevogne.
Se mappen ‘God mad’

Skilte
Jeg blev helt vild med deres skilte og især de krøllede bogstaver. En hel side med skilte blev det til 🙂
Se mappen ‘Skilte’

Rejsedagbogen afsluttes d. 2.feb. 2008

Fakta:
Indbyggertal i Hua Hin:
Fastboende: ca 42.000 i turistsæsonen ca. 50.000

Tidsforskel:
Dansk tid + 6 timer (vinter). + 5 timer (sommer)

Religion:
Buddisme

Valuta:
Thailanske Bath (THB)
100 Bath svarer til 15 kr

Klima
Vinter 33-35 gr
Sommer 45-50 gr. Regntid i juni, juli og august



Bahamas

Rejsebeskrivelser Posted on Wed, February 27, 2008 18:33:35

Bahamas 2007

Et rejsemål som ligger langt væk men absolut er værd at besøge hvis man er
til hot varme, varmt havvand og en spændende historie.
Bahamas består af 700 øer, de fleste dog ubeboelige, men i areal ganske stort.
De strækker sig nemlig som fra København til Rom.
Da øerne er kendt for grum slavehandel kan man stadig se sporene heraf, bl.a.
fangekældre og forter der har forsvaret ‘værdierne’.

Det man især lægger mærke til hvis man flyver til Bahamas via fx. Florida,
er det fuldstændige klare havvand som veklser imellem turkis blå og over i de
grønne neuancer. Hver en sten på bunden kan man se og det fra mange kilometers
højde!Turen bød på mange nye oplevelser og nye udfordringer på mod og
mandsstyrke 🙂
Et par stikord…. nærkontakt med hajer, pilrokker og delfiner, men mere om det
senere.

Vi begyndte turen hjemmefra med en forsinkelse på 1 ½ time som bevirkede at
vi desværre ikke nåede vores næste fly i Newark/USA. Det kostede et hotelophold
men flyselskabet betalte så vi kom afsted igen næste formiddag til Fort Lauderdale/Florida.
Herfra videre med et lille propelfly til Bahamas. Denne del af flyveturen var
ganske kort – kun 50 min. men de smukkeste minutter jeg kan erindre. Havet var
som sagt så krystalklart som det vand der kommer ud af hanerne, parret med
øernes kridhvide strande.
Et rigtigt Baunty-syn 🙂

Vi havde booket hotel på øen Paradise Island som ligger i gå-afstand fra
naboøen New Providence med hovedstaden Nassau. En bro forbinder de to øer med
hinanden.
Se mappen: ‘Paradise Island’

Heldigvis for os er sommerhalvåret lavsæsson på de egne så der var masser af
plads og ikke særlig crow’det. Landet har temperaturer der ikke appellerer til
brug af overtøj. Gennemsnitlig sommertemp. på ca 30 gr. og 21 gr om vinteren.

I Nassau/ Prince George Wharf ligger de kæmpe store cruise-skibe til og der
er et sandt leben omkring de lokale handelsboder. Meget kan købes fordelagtigt
på de kanter, bl.a. Ure, smykker, hatte og træarbejder.

En velanlagt park, Versailles Garden, med skulpturer og beplantning var også
et besøg værd.
På vej igennem dette område fik vi desværre forvildet os ind på et særdeles
privat område. Vi kunne ikke finde ud så vi kontaktede en vagt som meget
undrede sig over, at vi overhovedet havde kunnet komme ind i området, for der
burde have været vagter der skulle have stoppet os.
Vagten var go’ nok og vi blev på behørig vis fulgt ud ad de rette kanaler.
Vi endte dagens tur på Cabbage Beach hvor det blå blå vand omkranset af det
hvideste og blødeste sand, fristede os til at bade. Men vandet var bare for varmt
til at man blev svalet.

Øerne har stadig bevaret en del forter hvor man kan se kanonerne pege ud mod
havet.
Ved fortet Fincastle ligger der en meget stejl trappe, Queens Staircase. Denne
er bygget af slaver og bestod oprindelig af 67 trin men i dag er der bevaret
66. Den ender i en dyb slugt med vandfald og vajende palmer.
Se mappen: ‘Paradise Island’.

Næste dag bød på en udflugt til nabohotellet, Atlantis, der som navnet
antyder, er bygget op omkring sagnet om Atlantis.
Her har man anlagt gigantiske bassiner med kulisser fra Alantis. Bassinerne var
både i jordniveau og underjordiske.
Her svømmede store hajer, Stingrays (Pilrokker) Savfisk, Moræneål, Hammerhaj og
en masse småfisk.
Det var en fantastisk oplevelse, specielt at se hajerne så tæt på.
En af fiskene var en kæmpe-bamse på over 500 kg.
Se mappen: ‘Akvarie’

En af de helt store oplevelser var at skulle svømme med delfiner. Det
foregik på en anden ø hvor delfinerne boede. Disse store dyr svømmede ikke
rundt i et bassin men holdt til i et inddæmmet areal i havet omkring øen.
Nu var det ikke bare sådan helt tilfældige delfiner, næh, de er verdenskendte
for de medvirkede i filmen Flipper fra 1996.
Vi var et hold på 10 som efter grundig instruktion fik flydevest på hvorefter
vi hoppede i havet som havde en dybde på ca 8 meter. Her stod vi så på en række
i vandet mens delfinerne, Jake og Mcgywer, svømmede på langs forbi hver af os
så vi kunne stryge hånden over deres kroppe. De er silkebløde og glatte!

Senere i programmet bød trænerne på forskellige stunts som delfinerne lavede
med os. Vi fik lov at fodre dem med fisk og det var morsomt at se så store dyr
være så forsigtige i omgangen med os. Og til sidst fik vi en flyve/svømmetur
med 2 delfiner. Vi lå strakt ud på maven med armene ud til siden. Bagfra satte
delfinerne snuderne på fodsålerne og så blev man ellers ‘skudt’ igennem vandet.
Det gik stææærkt, og da de slap, vendte de om med et stort spring op ad vandet.
Der er gået mange års træning med at nå så langt, men man havde indtryk af at
dyrene trivedes. Ind imellem svømmede den ene delfin væk og skulle ha’ en
pause, men vendte selv tilbage når han gad fortsætte legen.
Vi var heldige at få billet til denne tur for der er ellers ca. 3-6 mdrs.
ventetid.
Se mappen: ‘Leg med delfiner’
Se linket:http://www.dolphinencounters.com/encounter.htm

En anden dags udflugt var en heldagstur til øen Exuma hvor vi bl.a. kunne se og
fodre Leguaner. Mærkelige dyr men ganske facinerende.
Udover det kunne vi fodre og røre ved Pilrokker (Stingrays) og se hvorledes
hajer, Nurse-og Carribien Reef Sharks blev fodret. Det var vilde dyr som
dukkede op til beskuelse. De kom meget tæt på. En af hajerne var ca 20 cm fra
mit underben, men den drejede heldigvis af i tide. En fra crew’et havde set
dens retning og fik afledt den i tide, men spændende var det!

Herefter var der dykning på programmet og eller man kunne bade/sole sig som
man havde lyst til.
Sejlturen hjemad varede ca. en time men vi var godt trætte af sol og vind så da
klokken nærmede sig tidlig aften var det svært at holde sig vågen.

Jesper fik mig overtalt til at prøve jetski og det var egentlig ret sjovt.
Da jeg fik styr på maskinen fik jeg skruet godt op for gassen og så gik det
ellers derudad.

Den sidste udfordring var at sidde i en motoriseret undervandsboble. Iflg.
kataloget ville man kunne se farvestrålene koreller og fisk, men virkeligeheden
var dog lidt anderledes. Dels kom vi kun ned på 3 m vand og de koreller og fisk
der var at se, var meget farveløse.
Sub-boblen fungerede på den måde at der var et sæde og håndtag og øverst en
stor glaskuppel. Fra en lufttank som sad foran maskinen førtes luft ind i
boblen så man trak vejret ganske normalt. Luften spærrede effektivt for vandet
så man havde kun vand til det nederste af halsen.
Man kunne kun med besvær manøvrerer med maskinen men vi blev også ført rundt af
en dykker.
Det var ikke en særlig spændende oplevelse. Firmaet der stod for turen havde
ikke helt styr på deltagerantal og måden folk kom i vandet på. Vi var 24
personer og burde være inddelt i 8 pr gruppe. Det blev vi ikke så Jesper og jeg
og to andre måtte vente i 1½ time på at få vores tur.
Maskinerne var heller ikke gjort klar så passagere og crew væltede rundt om
hinanden.
Se mappen: ‘Sub’


Dagbogen afsluttes juli 2007

Fakta:
Øerne blev selvstændige i 1873 og er nu under British Commonwealth.

Christoffer Colombus satte sandsynligvis som den første europærer fod på det
amerikanske kontinent, selvom han godt nok troede, han var i Asien.
Spanierne gjorde i løbet af en periode på 20 år 40.000 personer til slaver.
Spanien undlod at kolonisere de øer, som var resursefattige. Det var
englænderne, der etablerede sig på disse øer, og anvendte dem som tilflugtssted
for deres pirater og fribyttere, der levede af at tilrane sig guld, spanierne
havde hentet i de latinamerikanske miner.
På trods af adskillige kontroverser blev den britiske kontrol med Bahamas først
en juridisk realitet i 1873 ved indgåelse af Madrid-traktaten.

Geografi:
Bahama Øerne ligger i Mellemamerika, Caribien, og består af 29 større
øer og mere end 700 mindre, der strækker sig over 1300 km.

Indbyggertal:
Ca. 300.500

Hovedstad:
Nassau med 214.000 indbyggere

Hovedsprog:
Engelsk

Religion:
95% kristendom

Møntfod:
Bahama dollar = 100 cent

Klima:
Tropisk klima med gennemsnitstemp. på 21 grader om vinteren og 30 grader om
sommeren.
Nedbør 1200mm om året der falder maj-oktober.

Turisme:
Turismen bidrager med 60% til Bahamas bruttonationalprodukt og
beskæftiger direkte eller inddirekte halvdelen af øgruppens arbejdsstyrke.
Fremstillings industri, fiskeri, og landbrug tegner sig kun for 10%, hvilket
gør øerne meget afhængige af USA’s økonomi eftersom de fleste turister kommer
derfra. En ‘liberal’ lovgivning giver gode betingelser for bankverdenen.
Landets økonomi betegnes som sund.



USA 2006

Rejsebeskrivelser Posted on Wed, February 27, 2008 18:29:15

USA 2006

På tværs af USA.

Endnu engang er destinationen USA som jeg aldrig bliver træt af.
Dette års tur skal bringe feriens udsendte, Jesper og Simon, fra San Diego tværs over kontinentet til Chicago.

San Diego
Efter 16 år lykkedes det at få familien gensamlet og det var herligt igen at kunne hilse på faster, fætter og hans familie og udveksle gamle minder.
Se mappen ‘San Diego’

Las Vegas
Efter nogle dage i byen fløj vi til Las Vegas for 5 dage. Igen, som sidste gang var der hot hot. Boede igen på hotel Luxor hvor alt lignede sig selv.
Der bliver bygget meget på selve Striben så nye kæmpe hoteller skyder op som paddehatter.

Flagstaff
Fra Las Vegas fløj vi til Phenix i Arizona – en lille soveby med en
eenmands-betjent lufthavn. Vores bagage fra flyet blev sendt på et
bagagebånd ind i bygningen men forsvandt lige så hurtigt igen og var på vej til næste flyafgang. Fik dog stoppet forehavenet og reddet bagagen.
Hjemmefra havde vi tjekket med biludlejning men det viste sig at der var problemer med at betale for den af os der havde kørekort havde ikke betalingskortet. Det havde vi aldrig været ude for før men hver del-stat har jo sine love og regler. Heldigvis fik vi klaret os ud af problemerne så bil og betaling blev klaret og vi kunne køre afsted.

I Flagstaff, som er en lille indianerby, sker der ikke så meget men der er bestemt ting der skal opleves, bl.a. et kæmpe meteor-nedslag midt ude i no-where.
Hullet ER kæmpestort og et af de bedst dokumenteret i verden.
Det er 1½ km bredt i længden og der kan ligge 20 fodboldbaner i hullet.
Et museum og turistbix er tilknyttet stedet og det var spændende at kigge på. Bix’en var virkelig velassorteret og befriende tom for plastik-dimser som man ellers ser så mange steder.
Se mappen ‘Flagstaff’

Sedona
Vi er nu under 4-hjul og kører mod Sedona, et fantastisk rødt
klippe-landskab. Træerne med deres saftige grønne farver spejler sig op ad store røde klipper og bjergene er allestedes nærværende.
Mange af disse røde klipper ses i amerikanske spille-og westernfilm.
Se mappen ‘Sedona’

Indianerland
Nu er vi ude i det indianerland som man så ofte har set i westernfilms.
Hundredevis af km pløjer vi igennem denne prærie. Den karrige jord
prydes af nogle små forkrøblede buske. En enkelt tipi blev det dog til
omend den nok ikke blev brugt til beboelse 🙂
Se mappen ‘Indianerland’

Grand Canyon
Jeg har for en del år siden været i Grand Canyon men dog aldrig fløjet i helikopter over området. Det var en fantastisk oplevelse som næsten ikke kan beskrives med ord. Det skal opleves!
Der er mange forskellige firma’er der har helikoptertjenester, men deres kvalitet svinger også med priserne.
I ‘vores’ var der plads til 5 personer hvoraf Jesper og jeg sad på forsædet.
Helikopteren var stort set lavet i glas hele vejen rundt så alle havde
mulighed for at se.
Først fløj vi over et stort område med skove hvoraf flere træer var brændt af lynnedslag. Er træ blev ramt af et lyn netop som vi fløj forbi.
Da vi nærmede os kanten af Grand Canyon sagde piloten af vi skulle
fokusere nedad på træerne og i næste øjeblik hang vi ud over ‘ingenting’.
Ligesom at køre opad i rutsjebane og derefter stejlt nedad.
Her kunne piloten la’ maskinen hænge stille og tæt på de forskellige
formationer som vekslede i en kæmpe farvepalette. Dybt nede i kløften løber floden Colorado-River, en af de længste floder i verden.
Der lever stadig indianerstammer nede i kløfterne. Jeg ved dog ikke
hvordan de opretholder livet under så vanskelige forhold.
Se mappen ‘Grand Canyon’

Colorado
Bjergstaten Colorado er meget grøn og frodig. Store temperaturforskelle kan mærkes men luften er ren og behagelig.
Se mappen ‘Colorado’

Black Canyon
Et lige så spektakulært område som Grand Canyon. Dybe slukter og høje bjergskråninger. I bil med speciel-bremser kørte vi nedad mod dalene i 16% fald. Det var godt at Jesper skulle køre for jeg synes det var lidt for meget fald så jeg sad med lukkede øjne i de værste hårnålesving.
Der var en fantastisk stilhed i bunden og meget frodigt.
Undervejs kørte vi igennem Nebraska, Iowa med byen Omaha og havnede i Illinois med hovedstaden Chicago.
Se mappen ‘Black Canyon’

Chicago

Her ender den store tur over kontinentet. Byen som er kendt som
gangster-by nr 1.
Byen har mange seværdigheder men vi havde kun 2 dage
tilbage og derfor nåede vi desværre ikke at se så meget.
I city er der et kæmpe springvand, Millenium som skyder helt vildt.
Se mappen ‘ Chicago’

Turen mod Danmark indledtes fra O’Hara lufthavnen som er en af de
største lufthavne i verden. En lang og meget oplevelsesfuldt ferie er slut, men USA kalder igen, er jeg sikker på 🙂

Byer som vi har passeret eller boet i:

San Diego, Ca
Temecula, Ca
Las Vegas, Nv
Phoenix, Az
Flagstaff, AZ
Sedona, AZ
Tuba City, AZ
Cow Springs, AZ
KaYenta, AZ
Montrose, Co
Denver, Co
Cortez, Co
Ogallala, NB
Kearney, NB
Omaha, NB
Des Moines, IO
Chicago, Ill
Davenport, IO

Rejsedagbogen afsluttes 31.7. 2006



Østrig 2006

Rejsebeskrivelser Posted on Thu, January 25, 2007 18:58:23

Østrig 2006

Jesper fik mig overtalt til at vi skulle på vinterferie med streg under vinter! Jeg må sige, som det varme/solhungrende menneske jeg er, fandt jeg dette forslag aldeles forrykt. 14 dages vinterferie i sne, kulde og blæst – nej tak!
Men Jesper kan jo sælge sand i Sahara og da han kunne fortælle mig at vintervejr i Østrig ikke er det samme som i Danmark, som jo har slud, sjap, fugt og blæst, lod jeg mig overtale.
Og har bestemt ikke fortrudt. Det var en aldeles herlig enerigiopkvikkere og nej, jeg frøs ikke 😉

Efter transit i Wien og med fly videre til Salzburg og derfra med hotelbus nåede vi frem til Bad Hof Gestein. En hyggelig men meget lille kurby.
Hotellet noget specielt for et skisportshotel beliggende i centrum for vintersport. Her var nemlig dresscode til restaurenten. Hmm….. ikke lige fint tøj havde man tænkt på at fylde kufferten med, så vi måtte vælge vores pæneste ‘gymnastiktøj’.
Iflg. hotelinformationer, forefandtes der bl.a. bibliotek, røgfrit område, Internetforbindelse og fl. andre faciliteter. Biblioteket fandtes dog ikke medmindre man selv medbragte sine bøger og det røgfrie miljø var kun på selve værelset. Vi kunne slet ikke sidde i pejsestuen for der var kæmpe røgmure der først skulle forceres, så det undgik vi. Internetforbindelse…. tjo, hvis man havde egen computer med – så jow….
Nå, men vi overlevede trods alt alle disse ekstra avagante faciliteter. Men et mærkeligt hotel, det var det. Strengt styret med næsten tysk grundighed.
For lige at nævne restaurenten igen. Her var faste bordpladser, så man kunne ikke bytte plads. Det gjorde vi nu alligwel, men satte derved også det hele på den anden ende!
Maden var typisk tysk men i meget små portioner – ikke lige det man forventer på et skisportssted hvor man får god appetit af at røre sig. 4-retters menuer som skulle konsumeres i løbet af kort tid idet restaurenten allerede lukkede halvanden time efter åbning. Altid suppe til forret men kun med et ofte meget tørt stykke brød til. Bad man om et brød mere slå det hele personalets rutine i stykker. De lærte os efterhånden at kende, og var de ikke hurtige, slå vi selv til 😉

Til hotellet hørte der også en del aktiviteter som fx. pools, saunas, mortionsrum etc, men disse lukkede allerede tidligt på aftenen, så enten måtte man vælge imellem at spise i restaurenten eller forsøge sig med en varm tur i sauna’en.
Men der var læger og fys’er og dem kunne man kontakte hvis man havde behov for det. Vi valgte at få kropsmassage næsten hver dag for at få opløst de stive muskler. Det var vældigt dejligt og man blev som et nyt menneske igen.
Radon-bade blev det også til. Efter at ha’ ligget i et sådan kar fyldt med radon, måtte man ikke tørre sig med håndklædet men skulle bare lufttørres. Man sku’ jo nødigt vaske al den (gode?) radon af 🙂

Da ingen af os rigtig har stået på ski før fandt vi det temmelig nødvendigt at hyre en skilærer. Vi var heldige at få en der kunne tale engelsk, men da vi så hende første gang tænkte vi, det her vil aldrig gå godt, men det gjorde det! Det var en lidt ældre dame på 60 med vejrbidt udseende. Meget stor og myndig. Havde undervist i 40 år så hun måtte være erfaren, tænkte vi. Vi havde lejet ski og udstyr i nærheden af hotellet men selve undervisningen skulle foregå et stykke derfra, så vores noget vejrbidte lærer tilbød at vi kunne køre dertil i hendes bil. Hendes bil var en lille-bitte æske og vi var altså tre mennesker med to sæt ski og udstyr!
Hun baksede og rokerede rundt med de lange ski som jo havde svært ved at være der, men endte med at jeg, som sad på forsædet, havde et sæt ski på skulderen men sad så til gengæld halvt på damens lår og håndbremse. Således kom vi afsted til vores første skitime i Angertal.
Se mappen Angertal & Skiundervisning

At skulle iføre sig skiudstyr er en helt historie for sig selv. Det tog faktisk 30 minutter at få det hele på plads, men så var man også temmelig svedig.
Se mappen Udstyrs-stykke

Første dag (2 timer) lærte vi at gå på skiene. Op og ned og hen ad små bakker. Det var meget hårdt men også lidt skuffende, for man troede jo at man skulle løbe på de fine nye ski og ikke bare gå rundt på dem. Anden dag, også i to timer, gik vi på skiene, men som den gode lærer sagde, det er grundundervisning og det er vigtigt at kunne. Men tredie dag gik det løs. Op af en lille bakke i skiliften og så selv køre nedad. Er du gal….. det var farligt! Jeg følte mig ikke just som Ingemar Stenmark! Bakken var altså ikke særlig stejl men når man så den oppefra, så var den skræmmende stejl. Vi skulle køre i store slalom buer og det gik faktisk ret godt, hvis man bare holdt op med at tænke rationelt og bare efterlignede læreren.
Vi blev derefter taget op i højere terræn med forskellige lifte og så gik det bare nedad. Vi var ude på blå, røde og krydsede den sorte piste flere gange.
Let var det nu ikke at huske alle de der regler for bremsning, drejning og slalom. Jeg synes jeg havde bedre kontrol, hvis jeg fik for meget fart på, og gerne ville ned i fart, da at sætte mig ned på hug – men i guder…… så gik det for alvor op i fart. Læreren råbte og råbte: ‘Stand up’, men i mellemtiden havde jeg desværre glemt hvordan man skulle bremse, så jeg havnede i et net faretruende nær en snekanon. Hvordan jeg ku’ blive viklet så voldsomt ind i nettet er mig en gåde, men det skabte megen morro. Jesper, den ven han er, ville straks hjælpe mig ud og op, men læreren råbte, at hun først ville ha’ et billede af mig mens jeg lå der hjælpeløs og i en liden maskulin stilling.
Jeg slog mig heldigvis ikke og kunne med noget assistance igen komme på skiene.
Vi bestod alle prøvelser og endte med at få diplom og medalje.
Se mappen ‘Medalje og skikort & Sjove stunts’

Nu sku’ det jo ikke være ski det hele så vi havde også meldt os til en vandring på snesko. Disse lignede helt til en forveksling de snesko Anders And bruger – og ja, man føler sig også som en and, men ikke desto mindre virker de efter hensigten. Vi kunne gå i meget dyb løs sne uden at falde ned, men hårdt var det. Vores kondition var ikke lige gearet til den udfordring, men sjovt var det.
Se mappen ‘Udflugt’

Vendte hver dag tilbage til hotellet ved 16-tiden. Godt trætte, ømme og sultne. Der kørte busser imellem de forskellige lifte til alle hoteller i området.
Solen skinnede fra morgen til aften og det var vindstille så det føltes faktisk meget varmt. Jeg gik flere gange rundt i flere kilometers højde med bar overkrop. Solen bankede ned og sveden drev af en.
Se mappen ‘Bjerg-sol’

Den lille by vi boede i er som sagt en kurby. Der var skilte i yderkanterne af byen som opfordrede folk til at tale lavt og være opmærksom på at man skulle være stille. Og der var stille!

Vi kunne gå igennem hovedgaden som var fyldt af folk og kun høre en sagte mumlen. Kun kirkeklokken på torvet kundgjorde tidspunktet på dagen, ved at ringe.
Men også overalt i terrænet hvor horder af skifolk var samlet, var der meget stille.
Her kunne man virkelig få ro til sine nerver og samle energi.
Der var flere varme pools i det fri men med sne rundt om bassinet. Det var helt syret at kunne ligge i badevandet i -10gr og med sne omkring sig.
I byen er der et kæmpe vandland med mange forskellige aktiviteter. Her kunne man vælge forskellige bassiner og et utal af forskellige saunas + relaxingrooms hvor man lå på vandmadrasser og kunne slappe af med dæmpet musik i hørebøfferne. Rummet var formet som en pyramide og kun svagt belyst.

Turens overraskelse, Heilstollen, dvs, vi vidste ikke helt hvad vi egentlig havde meldt os til, lå en ca 40 minutters buskørsel fra vores hotel. Det vidste sig at være udgravninger dybt inde i et bjerg. Der var radon og så denne naturlige varme i bjerget som nu blev brugt i terapi-øjemed. Der var tre forskellige ‘rum’ der hver havde sin temperatur fra 38-41 gr.
Først skulle vi dog til lægeundersøgelse hvor der blev spurgt til helbred og vi fik taget blodtryk. Vi havde også skrevet under på at vi ikke fejlede noget for ellers ville man ikke få lov til at komme ind i bjerget.
Vi ankom til stedets hall hvor vi sad i de udleverede badekåber og håndklæder og fik fortalt hvorledes stedet havde gavnlige virkninger på kroppens forskellige skavanker.
For at komme ind til disse huler skulle vi køres i tog dertil. I bittesmå kupeer sad vi fire personer og jo dybere ind i bjerget toget kørte jo varmere blev det. Fugtigheden steg kraftigt så brillerne dukkede og man havde ligesom svært ved at få luft.
Efter 15 minutters kørsel nåede vi ind til hulerne. Vi valgte den på 38 gr. Langs væggene stod der brikse og ved siden af hver briks en alarm. Her lå vi så og slappede af til stille musik. Der var så fugtigt at huden sejlede i vand, men salt var det ikke, for når man slikkede smagte det ikke salt.
Man faldt fuldstændig hen i afslappethed men efter 30 minutter blev vi alle vækket og så gik turen tilbage med toget til udgangen. Allerede ude af selve hulen tørrede huden fuldstændig og man var ikke svedig som man ellers ville have været når kroppen har været varmet kraftigt op. Spookie oplevelse!
Se mappen ‘Heilstollen’

Det har været en meget anderledes og meget energifyldt ferie hvor jeg har fået masser af lys og sol. Jeg havde forsværget at jeg nogensinde skulle på vinterferie i sne, men måtte bide mine ord i mig.

Dagbogen afsluttes februar 2006



Egypten 2005

Rejsebeskrivelser Posted on Tue, January 16, 2007 15:57:01

Egypten 2005

Vinterferien er dette år gået til Egypten – Sharm El Sheik. 14 dage væk fra regn og blæst.
Hotellet beliggende i et dejligt stille område ca tyve minutters kørsel fra den nærmeste større by, Narma Bay.
Rejsefællen var som vanlig Jesper og han havde flere go’e ideer til nye udfordringer – vores moto er, at vi ikke har nogen problemer kun udfordringer, og med den indstilling, kommer man langt.

Vi havde hjemmefra bestilt et såkaldt ‘All inclusiv’ så alle måltider, drikkervarer, brug af fitnescenter, sauna’er etc. var betalt på forhånd så pungen kunne ligge i lommen meget af tiden 🙂
Servicen på hotellet helt i top og til ligemed med en særegen form for sengeredning. Håndklæderne blev på forunderligvis formet til dyr og både. Hver dag ny design.
Se billeder i mappen ‘Senge-dyr’.

Snorkel-test

Det Røde Hav er jo verdenskendt for sine koraller og farvestrålene fisk…. så selvfølgelig skal der dykkes. Men først købte vi et snorkelsæt og testede det i håndvasken på værelset. Vi har jo alle hørt historier om hvor farligt det store hav kan være, ikke sandt?
Det er meget svært at gå rundt med store svømmefødder skulle jeg hilse og sige 🙂
Se billederne i mappen ‘ Dykker-test’.

Dykningen

Udstyret bestod også sin prøve i pool’en så nu var vi omsider klar. Fik hyret en dykker instruktør som først gav os en meget omhyggelig teoretisk gennemgang af udstyret og lærte os hvilke tegn man bruger når man er kommet ned under vand overfladen. Han beskrev ligeledes hvilke fisk og koraller vi kunne forvente at se på turen.
Jeg var ikke selv helt sikker på at jeg synes godt om det forestående projekt. For nu at sige det lige ud….. jeg var skrækslagen, både for at drukne eller blive spist af glubske hajer, som måske startede ædegildet med at bide mine slanger over!!
Instruktøren forsikrede mig dog om at jeg umuligt kunne drukne….. men hajerne, hva’ vidste han om dem !!?!!
Vel iført dykkerdragt og et bælte af blylodder og selvfølgelig iltflasker, kastede vi os ud fra badebroen og ja….. man kunne stå lodret i vandet uden at bekymre sig om at træde vande.
Vi skulle som noget af det første ned på bunden og sidde på knæ og lige vænne os til at trække vejret igennem slangen. Det gik hurtigt, og på signalet svømmede vi så derud af eller rettere, nedad. Jesper og jeg svømmede ved siden af hinanden og instruktøren ovenover os så han kunne styre os eller give os andre signaler.
Det var en fuldstændig rablende oplevelse. Vi så det ene pragtfulde koralrev efter det andet og pragtfulde farvestrålene fisk der smøg sig lige forbi os. Vandet fuldstændigt klart og man kunne se de enkelte sandskorn…. og pludselig gik det nedad – dybt ned. Vi kom ned på 10 meter og vandet stadig klart og stille.
Så blev luften justeret så vi kom lidt højere op og kunne nu ligge i 5 meter. Tæt på os svømmede en Moræneål i skjul i korallerne. Den har et drabeligt gab med tætsiddende tænder, men den gjorde os ikke noget.

Fisk

Vi så bl.a. Kirurgfisk, Blue Sailfin tang, Lunar fusilier, forskellige Triggerfish, Papegøjefisk, Sergeant fisk, Sommerfugle fisk, Angelfish.
Langsomt svømmede vi opad og efter en time sluttede udflugten. Det var simpelthen for syret – jeg kunne godt have fortsat i timevis!
Vi gik ned med iltflasker på 150 l men havde kun brugt 70 l. Det viser at vi havde en rolig vejrtrækning og ingen anløb til panik. Det var vist ikke mange der kunne bruge så lidt ilt som vi, men det var så fantastisk en oplevelse at det ikke bliver sidste gang det skal prøves!

Kamel safari

Egypterne kalder dem kameler men rettelig er det Dromedarer, men der er mere salg i kameler 😉
Således planlagt kom vi op at sidde på disse store dyr og red ud i Sinai ørkenen. Det var temmelig svært at holde sig fast ved op-og nedstigning for disse store dyr skulle jo bukke sig kraftigt sammen i flere led inden de enten skulle ligge eller stå. Men anstrengene var det at ride og man blev hurtig ret øm. Målet for turen var en beduinlejr, selvfølgelig anlagt for turister, men her fik man mulighed for at høre om beduiners liv i den fuldstændige golde ørken. Der serveredes et måltid mad og te. Aftenen sænkede sig og mørkedet lukkede sig totalt og man kunne nu se en krystal klar himmel med stjernene lysene mod en kulsort himmel.
Vi blev dog kørt tilbage til civilisationen i biler og kamelerne kunne slappe af for de klodsede turister 😉
Se billeder i mappen ‘Kamel-safari’

Jeep safari

Også en ørkentur i jeep måtte prøves. Det var en lidt lang tur på ca 8 timer hvor man blev raslet godt og grundigt igennem. Jeepen har jo ikke de bedste fjedreegenskaber.
Vi passerede en beduin gravplads. De døde lå lige under det skrabede lag stengrus.
Turen endte i Dahab, en lille by der ligger helt ude ved kysten.
Se billederne i mappen ‘Jeep-safari’

Sandsten

Mange steder sad der lokale folk og hældte sand i glas montre. Jeg troede fejlagtigt at glassene var malet, og at man så blot hældte sandet i, så det så ud som om at sandet var inddelt i farver.
Sandheden var, at, kulørt sand blev hældt ned i en tragt og blev formet i figurer med en strikkepind.Dvs at hvert sandskorn blev skubbet hen og fyldt ud der hvor det skulle ligge ifht figuren, der skulle laves. Et imponerende arbejde!
Se billeder i mappen ‘Sandsten’

Efter 14 dage med mange spændende og nye oplevelser
afsluttes dagbogen februar 2005



Rejsebeskrivelse Florida 2005

Rejsebeskrivelser Posted on Mon, January 15, 2007 20:43:09

Rejsebeskrivelse Florida 2005

Turen går denne gang sydpå til Florida hvor vi, rejsefællen Jesper og jeg, skal opleve sydens sol og meget andet. Vi fløj til Newark og overnattede inden turen fortsatte sydover til Sarasota.

Vi havde valgt at bo i Sarasota på vestkysten af Florida, et område der ikke er voldsomt kendt i mod sætning til fx. Miami.
Hotellet er et mindre men noget slidt hotel, beliggende på selve stranden.
Ti minutters kørsel fra et forretnings center hvor der var en del forretninger med dyre turist-ting.
Herlige swimmingpools ved hotellet men badning blev flere gange dagligt lukket på pgra fare for lynnedslag.
Temperaturen høj, ligeså fugtigheden.
Maden er som altid, velsmagende og i aldeles store portioner.
Efter nogle dage med sol og afslapning lejede vi en bil og kørte tværs over halvøen til Orlando, byen hvor alt foregår 😉

Det siges at hvis man besøger de store Tema-Parker i byen og prøver samtlige forlystelser vil det tage 45 dage fra tidlig morgen til sen aften, at komme igen dem alle.
Parkerne ER kæmpestore!

For at nævne nogle få seværdigheder:

Wet’n Wild – et kæmpe vandland med mange forskellige drabelige rutsjebaner. Her kunne der snilt være 1½times kø, men amerikanere har en go’ køkultur, så vi overlevede det helvede at stå i den hede sol. Men ruschebanerne var også helt unikke

Universal Studios
Orlando er kort sagt verdens største legeplads for både børn og voksne i alle aldre. Her finder man et stort udvalg af temaparker; Med de største film som Shreck, Dødens gab, Tilbage til fremtiden, Disney World, Sea World, Wet ‘n’ Wild, Superman, Jordskælv,Tornado’er etc…

Jordskælv
Et af de helt store oplevelser var at opleve et ‘kunstigt’ jordskælv i en kæmpehal hvor en del af den var indrettet som i en undergrundsbane. Man sad i togvogne, som efter afgang fra en station, pludselig blev ramt af ‘jordskælvet’. Dvs loftet faldt på det nærmeste næsten ned over os, vand-og gasrør blev ‘flået op og sprængt’, lydene og den kraftige påvirkning var næsten for overvældende til, at det hele blot var et illusionsnummer. Meget uhyggelig oplevelse men fantastisk lavet!

Tilbage til Fremtiden
En anden virkelig skræmmende oplevelse var at prøve ‘Tilbage til fremtiden’. Man sad i små vogne som med djævelsk fart, dvs, vognen stod helt stille, men det oplevedes som om at man fløj i G-kræfter med den. Og netop tilbage til Fremtiden. Man sad der på første parket mens man styrtdykkede ned i dybe bjergslukter og med rasende fart igen kom op over bjergtinderne for igen at dykke ned…… men vognen stod helt stille, men illusionen var perfekt!

Superman
En tur med Superman var ligeså spændende og hårrejsende, men de kan jo sådanne ting, de amerikanere!

Wonder Works
Et meget kendt og meget skævt hus, Wonder Works, er for meget af det gode til at man kan holde det ud. Huset er placeret omvendt, dvs med taget nedad og indgangsdøren oppe sammen med et stykke fortov og et par træer! Man tror ikke sine øjne når man ser det! Indenfor er alting skævt men temmelig underholdende at bevæge sig rundt i. Der er billeder af det i mappen ‘Det skæve hus’.

Kennedy Space Center
Selvfølgelig måtte Kennedy Space Center i Orlando også opleves. Men området er meget stort og derfor kræver det at man nøje har planlagt hvad man vil se. Vi var knap så heldige for vi begyndte vores tour i den mindst spændende del. Der var ikke så meget at opleve som man kunne have ønsket sig. Billetten til foretagenet kunne til gengæld bruges i to dage, men vi havde ikke mulighed for at vende tilbage dagen efter og fortsætte besøget. Men selvfølgelig er der nogle billeder i mappen ‘ Space Center’.

Eksperimentarium
Eksperimentarium hvor ting kan prøves af uden at man mister liv & lemmer. Det er sjovt at parre fysikken med forunderlige øvelser. Man kan blive klogere af at opdage hvad et menneske er for en størrelse 🙂

Efter nogle oplevelsesfulde dage kørte vi atter tilbage til Sarasota hvor vi tilbragte de sidste dage med at slappe af og vænne sig til snart at skulle flyve hjem.
Dagbogen afsluttes august 2005



Ferie USA 2004

Rejsebeskrivelser Posted on Mon, January 08, 2007 17:40:07

Rejsebeskrivelse USA 2004

Turen tog sin begyndelse da vi, Jesper og jeg, landede i San Diego til en oplevelsesrig ferie.
Se ‘rejseplanen’ i ‘Ferie – 2004 ‘.
San Diego er en dejlig kystby med ca 3000 indbygger. Da den ligger helt ude til kysten bliver man svalet af en dejlig blid vind, for ellers ville man godt nok synes at der var temmeligt varmt.
Vi boede på et Best Western hotel lidt uden for city, men med mulighed for bl.a at køre med trolly eller bus direkte til city.
Horton Plaza, et kæmpe kæmpe shopping Mall var spændende at se, havnefronten og byen set
fra vandsiden. Et af de største militære centre i USA ligger netop her i San Diego Bay.
http://www.sandiego.gov/ntc/overview/history.shtml

Efter fem dage gik turen østover med fly til Las Vegas. Byen man enten elsker eller hader.
Vi boede på hotellet Luxor, det næstsidste hotel på ‘Striben’ mod lufthavnen. Hotellet bygget på efterligning af en egyptisk pyramide med sfinkser og fontainer og kæmpe grotter.
Gæsteværelser: 4000 – vi havde ikke altid lige let ved at finde rundt!
Temperatur omkring de 40-42 gr. C.

Derefter med fly vestover til Santa Babara hvor den lejede bil ventede på os. Byen lille og nem at finde rundt i.
Vi begyndte bilturen nordpå mod San Fransico på Highway 1. At køre langs kysten var helt fantastisk. Det ene flotte scenerie afløste det andet. Jo længre nordpå man kom, jo mere frodig blev naturen.
Vi overnattede i små byer og kørte videre. Nogen gange kørte vi oppe blandt skyerne og nogen gange tæt imod bjerge.

San Fransico dukkede op i det fjerne og vi fandt vores hotel. S.F. er en kæmpe-by men med et logisk fremkommeligt vejsystem. Ofte sås ensrettede veje på 4 baner i hver side – det er man jo ikke vant til at se!
Vi kørte mest rundt i Cable-cars, op og ned af de uhyggelige stejle veje.
Se billederne i ‘Ferie-USA 2004- San Fransico’.

Disse cabel-vogne bliver jo trukket af et kabelsystem under jorden. Det fungerede upåklageligt 🙂
I byen er der mange ting at se, bl.a. The Golden Gate Bridge. Vi har kørt og gået på den.
Det blev også til en baseball kamp. Et særligt fænomen er det at opleve det ‘live’. Hele familier samles og man spiser og drikker og kigger lidt på spillerne ind imellem.
Kampene bliver ikke afgjort på tid så man må væbne sig med tålmod.

Vejret kan dog være noget overraskende og ganske køligt med tåge.
Når man bevæger sig lidt længere østpå, er temperaturen ganske høj.
Fishermans Wharf var spændende at se. Her var der mange sæler der lå på kajerne. Der foregik livlig markeder.
Desværre nåede vi ikke at komme ind på selve fængselsøen Alcatraz, men vi kom alligevel tæt på den for vi tog en tur med en sightseeingbåd.
Vi boede på et Holiday Inn hotel. Et lidt mærkeligt hotel hvor kunderne mere eller mindre selv kunne bestemme regningen i restaurenten, hvor tjenerne nogen gange råbte og kom løbene efter gæsterne. Egentlig ganske underholdene 😉

Efter nogle herlige dage belavede vi os på at rejse hjemad fra en tur der havde varet tre uger.
Vi blev enige om at vi måtte tilbage til USA og udforske mere af deres store land og deres store imødekommenhed.
Vel ankommet til København sluttes dagbogen, august 2004



« PreviousNext »